Kronprinsesse Mary: Tillykke med jeres mor!

Kronprinsessen var uformel og venlig, da hun uddelte årets Sankt Loye smykkepris. Læs reportagen

  • Kronprinsesse Mary var elegant klædt til uddelingen af årets Sankt Loye pris. (Foto: Henning Hjorth)
Kronprinsesse Mary var elegant klædt til uddelingen af årets Sankt Loye pris. (Foto: Henning Hjorth)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Kronprinsesse Mary træder forsigtigt ud på brostenene foran Danmarks Designmuseum. Hun er iklædt pudderfarvede stilletter fra Prada og en eksklusiv rød silkekjole.

Klar til at fotografere hende står en hoben pressefotografer, mens en lille pige står klar med blomster.

Det lyder nok som en hvilken som helst royal besøgsdag. Men i dag gælder det uddelingen af Guldsmedelaugets Sankt Loye pris.

Læs også:

Se også: Svensken: Mary er den smukkeste prinsesse!

Sankt Loye prisen
Guldsmedelauget promoverer efter eget udsagn både traditionelt og moderne håndværk. Dog var der størst fokus på sidstnævnte, da det gjaldt nomineringerne til årets Sankt Loye pris. De fem nominerede var alle udtaget, fordi de på hver deres måde tilføjer noget nyt til laugets Sankt Loye-samling.

Til at uddele prisen var ingen ringere end kronprinsesse Mary blevet tilkaldt. Som protektor for guldsmedelauget træder hun årligt til og engagerer sig ivrigt i laugets begivenheder, og i år gik prisen og præmien på 100.000 kr. så til smykkedesigneren Annette Dam.

Læs også:

Se også: Se den flotteste, mærkeligste og sjoveste royale kjole

Mary snakker med designerne
Efter en kort og forholdsvis uformel prisuddeling fortsatte kronprinsessen, pressen og naturligvis de nominerede videre til udstillingslokalet, hvor Mary, under tæt bevågning af sikkerhedfolk, bevægede sig fra udstillingsvitrine til udstillingsvitrine.

- Hej! siger Annette Dam og smiler stort, da det bliver hendes tur til at fortælle kronprinsessen om sine smykker.

Hun peger på en utraditionel rangle, som i stedet for et almindeligt håndtag har et fodformet et i sølv.

- Normalt får man en rangle (i dåbsgave), men denne her er mere effektfuld, siger hun.

Utraditionelle fortolkninger af traditonelle genstande er temaet for Dams vinderkollektion.

- Man kan godt se, hvad det er, men det er sat sammen på en ny måde, siger hun og får et anerkende nik fra kronprinsessen.

Læs også:

Se også: Mary laver en 'Jackie O'

'Tillykke med jeres mor'
Annette Dams små døtre får sneget sig forbi pressefolk og gæster hen til deres mor og Mary, som bøjer sig ned og tiltaler pigerne.

- Tillykke med jeres dygtige mor, siger hun, smiler venligt og giver de benovede småpiger hånden.

Hun rejser sig fra sin sammenbøjede stilling og vender sig atter mod vinderen selv.

- Men du er selvlært? spørger hun retorisk og tilføjer uden at vente på et svar:

- Det er meget flot!

Med de ord og et venligt håndtryk tager kronprinsessen afsked og skynder sig, med sit hof i hælene, at komme ud ad bagindgangen.

Du kan se smykkerne på Danmarks Designmuseum frem til den 25. september.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik