Modeuge for dig: Din guide til de bedste oplevelser

Se, hvordan du kan deltage i Københavns modeuge

  • Modeugen er for alle! Bliv forkælet med godteposer, stylingråd og se masser af modeshows, når modeugen starter i morgen. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Modeugen er for alle! Bliv forkælet med godteposer, stylingråd og se masser af modeshows, når modeugen starter i morgen. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 

Fra i morgen summer København af modeliv.

Selvom de fleste modeshows er forbeholdt modebranchens elite, er Københavns modeuge ved at udvikle sig til lidt af en folkefest, og du kan både se shows, købe designerkager, få dit hår stylet og shoppe med rabat.

Med både Copenhagen Fashion Festival og Ofelia Fashion Week i Skuespilhuset er der for alvor lagt op til en festlig uge.

Mode med Miriam har samlet nogle af de bedste arrangementer, som du kan deltage i.

Læs også:

Se også: Her er vinderen af årets Guldknap

Onsdag den 8. august

1. Vind en hel garderobe fra 2nd DAY- Kig forbi 2nd DAYs butik på Østergade 52, København K, og leg stylist. Sammensæt dit ultimative modeuge-outfit. Hvis dit sæt vinder får du et gavekort på 10.000 kr. til butikken. Læs mere om, hvordan du deltager HER.

2. Bliv forkælet i Illum- Hos Illums skønhedsbutik Sephora kan du lade dig forkæle med hårstyling, og i resten af huset kan du få modeinspiration fra modebloggere og Costumes moderedaktør Maiken Winther, som har udstillet sæsonens must-haves. Læs mere om begivenhederne i Illum HER.

3. Kom til modeshow på Ofelia Beach- Ved Skuespilhuset i København kan du se et vaskeægte modeshow. Tøjet der vises på podiet er fra mærkerne MAGASIN Mag*s, Bjarno, Valentino og Max Mara. Læs mere HER.

Torsdag den 9. august:

1. Bliv festklar i Dennis Knudsens stylelounge- Kendisstylisten Dennis Knudsen har sat sit team af make-up og hår-artister til at gøre modeugens besøgende ekstra smarte. Du kan fra kl 16-19 få sat hår og lagt make-up, så du er klar til aftenens mange modefester. Læs mere HER.

2. Fashionabel gårdfest- Pede og Stoffer holder sammen med Won Hundred gårdfest med BBQ og kolde øl. Du kan komme med helt gratis, så kig forbi Klosterstræde 15, København K. fra kl 18-21. Læs mere HER.

3. Kom til VILAs butiksåbning- Få goodiebags, drinks og rabat til lyden af god musik, når VILA åbner butik på Vimmelskaftet 43, København K. Læs mere HER.

Fredag den 10. august:

1. Se årets stiletløb- Veet holder traditionen tro stiletløb på Amagertorv fra kl 17.30-19. Kom og overvær begivenheden eller deltag selv. Læs mere HER.

2. Shop med rabat i COS- Er du vild med COS' mange basisvarer? Så kan du glæde dig, for fra kl 18-21 kan du shoppe med 20 procent rabat i COS-butikken på Østergade 33-34, København K, mens du slukker tørsten med gratis drinks. Læs mere HER.

3. Hyg med designeren Stine Goya- Stine Goya og ADAX har indledt et samarbejde, som de fejrer med et brag af en lanceringsfest. Du kan møde både Stine Goya og bloggeren Clamour4Glamour, som begge vil være til stede og klar til at hygge med. Få rabatter på de lækre tasker, vind præmier og nyd drinks. Læs mere HER.

Lørdag den 11. august:

1. Kom til modeshow i Grønnegade- Kl 13 kan du komme til gade-modeshow, hvor butikkerne i Grønnegade viser deres nyeste kollektioner frem. Her er blandt andet tale om butikkerne Gossip, Rue Verte, APair og skomekkaet Kassandra. Læs mere HER.

2. Spis designerkage hos Konditori Antoinette- Fra kl 12-18 kan du smage smykkedesigneren Zarah Voigts nye kage, som hun har designet i samarbejde med Konditori Antoinette. Den lækre mousse-kage fås frem til januar 2013 i konditoriet, men hvorfor vente? Læs mere om arrangementet HER.

3. Se mode til kurvede piger- Det Ny Teater på Gammel Kongevej 29, København V, danner kl 20 rammer om et modeshow for kvinder, som bruger str. 42-56. Så har du svært ved at finde smart tøj, eller vil du bare se på dejlige, kurvede modeller, så bestil billetter til den festlige begivenhed. Læs mere HER.

Søndag den 12. august:

1. Spis 'Fashion Brunch' i Skuespilhusets café- Søndag er brunch-dag i København, og hvis du vil have stillet sulten kan du kigge forbi Skuespilhuset, hvor de i caféen serverer champagne-brunch og teamet bag Le Book uddeler gode råd til piger, der drømmer om en karriere i modeverdenen. Læs mere HER.

2. Se dyster avantgarde-mode- Benyt modeugens sidste dag til at se fotografen Karina Jønsons billeder af designeren Barbara i Gonginis mørke univers. Udstillingen kan ses hos ART Gallery på Ny Adelgade, København K, mellem kl 11 og 18. Læs mere HER.

3. Slap af til lounge-rytmer på Ofelia scene- Ofelia Fashion Week holder dagligt musikarrangementer fra 11-21, så kig forbi til god lounge-musik. Læs mere HER.

Herfra ønskes du god fornøjelse med modeugen, og vi håber, du vil følge med på ekstrabladet.dk, hvor Mode med Miriam dagligt viser dig show-billeder, gademode og meget meget mere.

Se flere events på Copenhagenfashionfestival.com og Ofeliafashionweek.dk.

Opdatering: Vi gør opmærksom på, at Cph Finest-festen, som blev anbefalet, er fjernet fra guiden, da den er en lukket fest for indkøbere, udstillere og andre branchefolk. Vi beklager fejlen.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik