Persondata politik

Supermodeller i ny reality-serie

Naomi Campbell, Karolina Kurkova og Coco Rocha hjælper modelspirer på vej i en ny amerikansk reality-serie, som bliver nyeste konkurrent til serien 'America's Next Top Model'

  • Naomi Campbell skal sammen med modelkollegaerne Karolina Kurkova og Coco Rocha hjælpe piger med modeldrømme godt på vej. (Foto: AP/ Kristina Bumphrey)
« Forrige
Naomi Campbell skal sammen med modelkollegaerne Karolina Kurkova og Coco Rocha hjælpe piger med modeldrømme godt på vej. (Foto: AP/ Kristina Bumphrey)
1 af 3
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Supermodellerne Naomi Campbell, Karolina Kurkova og Coco Rocha skal på arbejde sammen.

Og nej, det er ikke et catwalkshow, de er med i.

De skal ifølge The Hollywood Reporter sammen være et coach-team på et nyt reality-program, hvor unge kvinder med modeldrømme skal coaches frem til en succesfuld karriere.

Læs også:

Se også: Her er supermodellens skønhedstips

Smukke ansigter
Serien hedder 'The Face' og bliver vist i 2013, men endnu er ingen officiel dato annonceret.

Det kom for noget tid siden frem, at Naomi Campbell og Coco Rocha skulle være to af de tre smukke ansigter på modelpanelet, men i går annoncerede produktionsselskabet så, at den langbenede tjekkiske supermodel Karolina Kurkova også var skrevet på listen.

Læs også:

Se også: Se billederne: langbenet supermodel til modeuge i Berlin

En kending bliver vært
'The Face' skal konkurrere mod Tyra Banks' populære serie 'America's Next Top Model', som ellers i mange år har haft trofast fanbase blandt kvindelige amerikanske seere.

Og den nye modeljagt har da også lånt fra sin rivalserie. Produktionsselskabet Oxygen, som står bag 'The Face', har nemlig hyret fotografen Nigel Barker til at være showets vært, hvilket betyder, at han forlader sin panelplads på 'America's Next Top Model'.

Barker skal dog ikke være ked af at sige farvel til sin veninde Tyra, for mon ikke, det er et plaster på såret, at han nu skal arbejde sammen med tre af verdens smukkeste kvinder?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik