Vibskov: Man skal have en 'Godfather'

Læs vores interview med en af Danmarks hotteste designere

  • Henrik Vibskov slapper af i skyggen på Roskilde festival. Det kan han også roligt gøre, for han har allerede opnået mere end de fleste andre skandinaviske designere. (Foto: Anthon Unger)
Henrik Vibskov slapper af i skyggen på Roskilde festival. Det kan han også roligt gøre, for han har allerede opnået mere end de fleste andre skandinaviske designere. (Foto: Anthon Unger)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 

- Jeg har ikke rigtig luret, hvad det er for en loge, jeg er kommet ind i, siger designeren og mutilkunstneren Henrik Vibskov, som for godt en måned siden blev optaget i det prestigefyldte selskab La Chambre Syndicale de la Mode Masculine.

Vibskov er den eneste skandinav på den parisiske modeuges officielle showskema, er uddannet fra Central Saint Martins, hvor også designerne Stella McCartney og danske Stine Goya har gået, og så har han lavet musik sammen med Trentemøller.

Hans 'Piggy'-tørklæde har været viklet om halsen på selveste Mary-Kate Olsen, og både danske og udenlandske kendisser er vilde med hans opfindsomme og unikke modepåfund.

Kort sagt, er han altså et af Skandinaviens absolut hotteste designernavne.

Læs også:

Se også: Dansk designer hyldes i Frankrig

Ekstrabladet.dk fangede ham på Roskilde festival til en kort snak om hans nye medlemskab i La Chambre Syndicale, det danske modebillede og mode på Roskilde Festival.

Nu har jeg fået en 'Godfather'
- Man skal have en Godfather for at blive accepteret (i modebranchen), og min Godfather er nu præsidenten for La Syndicale, siger Vibskov med et skævt smil.

Det er da heller ikke kommet ud af ingenting, at Henrik Vibskov har fået den accept. Han har hele tiden gået sin egen vej og har nægtet at følge branchens traditioner. Han føler også, moden bevæger sig i en ny retning.

- Der skulle jo ske noget nyt, og nu har de så optaget mig og Martin Margiela. De lukker ny frugt ind, siger han.

Ligesom Vibskov selv er Martin Margiela en avantgarde-designer. Begge herrer skiller sig på den måde tydeligt ud fra de andre designere i selskabet. Her er der nemlig tale om modehuse som Hermès, Lanvin og Yves Saint Laurent.

Læs også:

Se også: Vibskov pisser på traditioner

Men hvad med forbrugerne? Tør de tage skridt i nye designretninger? Det mener Henrik Vibskov, de gør. Den danske designer føler, at folk begynder at turde mere. Og det præger ikke kun bybilledet. På Roskilde festival ser han, at folk slår sig mere løs modemæssigt.

- Der sker noget, når folk er på Roskilde. Man kan godt gøre nogle ting, som man ikke ville gøre andre steder, vurderer han.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik