Persondata politik

De vinder EM-guld i god stil

Miriam vurderer fodboldholdenes stil uden for banen

  • De danske landsholds-spillere i habitter fra Allan & Clark og sjorter fra Kaufmann. (Foto: Jakob Jørgensen)
« Forrige
De danske landsholds-spillere i habitter fra Allan & Clark og sjorter fra Kaufmann. (Foto: Jakob Jørgensen)
1 af 6
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Hvilket land synes du har den bedste stil?

Det har Mode med Miriam sat sig for at vurdere.

LÆS OGSÅ: Dom over fodboldfruerne: Hun har den bedste stil

EM i god stil
Mens det danske fodbold-landshold for tiden kæmper en sej kamp mod nogle af verdens bedste fodboldhold og sikkert mest af alt trænger til et velfortjent hvil, skal de lige igennem endnu en kamp inden den vigtige kamp mod Tyskland på søndag:

Kampen om EM-guld i god stil.

Vi har studeret de uniformer, de europæiske fodboldlandshold har på uden for banen, og har udvalgt hele seks hold til en semifinale i god stil.

Semifinalisterne er Danmark, England, Italien, Portugal, Spanien og Tyskland.

Mode-ekspertens vurdering
Danmark: De danske drenge er klædt i habitter fra Allan & Clark, og skjorterne er fra Kaufmann. Deres jakkesæt er pæne, men desværre er jeg virkelig ikke fan af de lyseblå skjorter med mørke knapper. Jeg synes hverken de passer til de sorte jakkesæt, eller gør noget godt for spillernes torsoer. Når man dropper slips, bør man vælge en mere klædelig farvesammensætning, og Bendtners sneakers burde være blevet hjemme. Som det ser ud her, virker looket bare lidt ufærdigt og sjusket.

England: Ligesom det britiske stilikon, hertuginde Catherine, går i billige britiske mærker, gør landsholdet det også. Drengenes tøj er hverken fra Alexander McQueen eller Burberry. Nej, det er fra Marks & Spencer. Det synes jeg sender et godt signal i en økonomisk krisetid. Og det ser da også godt ud. Min eneste kritik er rettet mod det blå og hvidstribede slips, som er uddateret og får looket til at minde en smule om en kostskole-uniform.

Italien: De italienske drenge er klædt i lækkert kluns fra Dolce&Gabbana, og de har da også noget af et stil-omdømme at leve op til. For det italienske folk er kendt som et af verdens bedst klædte. Heldigvis for Italien, ser spillerne godt ud i de lækre jakkesæt med tilhørende vest og slips. Stilen er vintage og håndværket fantastisk, og så er der kælet for detaljerne med slipsenåle og ekstra bred krave.

Portugal: De portugesiske drenge sparker bolden lige i stilmålet med det lækre tøj fra designeren Fátima Lopes. De lækre sorte jakkesæt sidder som skræddersyet til Portugals fodboldspillere og fremhæver deres flotte overkroppe - og det gælder ikke kun Christiano Ronaldos. Jakkernes udskæring har nemlig den perfekte dybde. Sidst men ikke mindst, er de sølvfarvede slips elegante og med til at gøre looket eksklusivt.

Spanien: De spanske drenge er i tøj fra mærket Brookfield, og det er egentlig nogle fine jakkesæt i sort, de har fået på. Desværre bliver den ellers klassiske stil spoleret af de forfærdelige mørkeblå slips med emblem. Mørkeblå slips til sort jakkesæt? Nej, tak. Spanierne ender alt i alt til med at ligne et engelsk universitets-sportshold - på den dårlige måde.

Tyskland: De tyske drenge er klædt ens fra top til tå, men i en helt anden stil end de øvrige hold. Her er komfort blevet prioriteret, slips droppet og kontroversielt lyse sko valgt. Det hele harmonerer heldigvis, fordi man har valgt afslappede materialer og lyse farver. Mon det er træner Joachim Löw, der har valgt holdets tøj? Han er nemlig selv en stilig herre med lækkert hår.

Finalen
Desværre elimineres både Spanien, Danmark, England og Tyskland, så stilfinalen er mellem Portugal og Italien. Efter en hård vurdering, vinder Portugal EM-guld i god stil!

EM-sølv går derfor til Italien, og Tyskland vinder EM-bronze.

Det betyder jo sørgeligt nok, at Danmark ikke vandt noget i denne omgang, så nu må vi bare håbe, at vores drenge vinder kampen på søndag!

OBS! Vi skrev tidligere, at de danske spillere var i tøj fra Matinique. Det var en fejl, som nu er blevet rettet. Habitterne er fra Allan & Clark, og skjorterne er fra Kaufmann.Vi beklager fejlen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik