Persondata politik

Få sangstjernens stil-hemmeligheder

Vil du være smuk og stilsikker som en vaskeægte superstjerne? Så læs her svenske Loreens stilråd

  • Den svenske sangstjerne Loreen står bag verdenshittet 'Euphoria'. Læs hendes stil- og skønhedshemmeligheder i artiklen. (Foto: Mogens Flindt)
Den svenske sangstjerne Loreen står bag verdenshittet 'Euphoria'. Læs hendes stil- og skønhedshemmeligheder i artiklen. (Foto: Mogens Flindt)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Svenske Loreen er powerkvinden bag landeplagen og Grand Prix-vinderhittet 'Euphoria'.

Men årets vinder af det europæiske Melodi Grand Prix har mere end bare en smuk røst. Hun har også en vindende stil og uretfærdigt pæn hud.

ekstrabladet.dk har snakket med den 28-årige superstjerne, og her afslørede hun sine stil- og skønhedshemmeligheder.

'Mørke farver er beroligende'
- Der er mange mørke toner i min garderobe - det skaber humørbalance at gå i mørkt tøj, for hvis jeg går i for mange farver, ændres min energi, siger hun til ekstrabladet.dk.

Det lyder måske lidt mærkeligt, men faktisk finder sangerinden det så beroligende at gå i sort, at hun også holder sig til det mørke, når hun optræder på scenen.

- Jeg skal også være rolig på scenen, og derfor optræder jeg faktisk barfodet, siger hun og peger ned på sine tårnhøje støvler fra det svenske mærke Acne.

- Det er noget andet, når jeg ikke er på scenen, siger hun og griner.

Men trods interessen for tøj, er det ikke moden, Loreen interesserer sig for.

- Jeg er egentlig ligeglad med mode. Jeg ser tøj som kunst, og jeg følger ikke tendenser, siger hun.

I stedet holder hun af at blande forskellige materialer, samt nyt med gammelt.

'Tænk på miljøet!'
- Jeg går helst i gamle ting, for man skal jo tænke på miljøet, Seriøst! Brug lortet til, det er brugt op - lad være med at købe nye ting! siger hun og griner igen.

Hun elsker lag-på-lag-stilen. Igen, fordi det for Loreen handler om at skabe balance, ved at blande og sammensætte kontraster.

- Jeg kan godt lide grimme ting, siger hun og peger på sine gamacher, som hun mener er et godt eksempel på noget, der er grimt, men som fungerer, når det sættes sammen med det rigtige.

Hvis sangerinden får tøjkrise, er gamacherne også et sikkert valg, tilsat en læderjakke og hendes elskede Acne-støvler.

Loreens skønhedstips
- Jeg plejer min hud, og jeg bruger ikke særlig meget make-up, siger Loreen om hendes daglige skønhedsrutine.

Foruden at spare på krigsmalingen, bruger hun milde plejeprodukter.

- Jeg bruger Dermalogica, og jeg bruger ikke 'fede' produkter, for nogle produkter gør mere skade end gavn.

Vil du have fejlfri hud som den svenske sanglærke, er det dog ikke nok med mild skønhedspleje. Ifølge Loreen skal kroppen også være i balance, for at huden kan bevare sin glød.

- Jeg detox'er ofte! Og så er jeg en yoga-pige, siger hun, og tilføjer til sidst:

- Man skal være så naturlig som muligt.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik