Persondata politik

Jim Lyngvild - nu som cremekonge

Modediktatoren står bag en ny skønhedspleje-serie med nordiske ingredienser

  • Jim Lyngvild storsmilede, da han i går fremviste sin nye skønhedspleje-serie. Raunsborg Nordic. Billedet til højre har Jim selv taget til den nye series reklamekampagne. (Foto: Miriam Meyer/Jim Lyngvild)
Jim Lyngvild storsmilede, da han i går fremviste sin nye skønhedspleje-serie. Raunsborg Nordic. Billedet til højre har Jim selv taget til den nye series reklamekampagne. (Foto: Miriam Meyer/Jim Lyngvild)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Ekstra Bladets egen modediktator er en mand med mange talenter. Og selvom de fleste kender Jim Lyngvild som en underholdende modekommentator, både fotograferer han og udvikler skønhedspleje til kvinder.

I går inviterede den ombejlede energibombe presse, kendte og venner til fremvisning af den budgetvenlige creme- og parfumeserie, han har udviklet i samarbejde med det danske firma Plum. Frugten af deres samarbejde hedder Raunsborg Nordic og består af alt godt til toilethylden.

- Jeg har været lige ved at skide i bukserne af spænding, siger Lyngvild, smiler og tilføjer:

- Jeg har jo måttet holde nyheden hemmelig i lang tid.

At processen har taget lang tid skyldes blandt andet, at modediktatoren har fordybet sig i arbejdet.

Læs også:

Se også: Se skønheds-eksperternes favoritter

Nordisk på flaske
- Hvis jeg skal beskrive serien i tre ord er det nordisk, skønhed, enkelt. Det er nordisk skønhed skåret helt ind til benet, siger han.

Han har brugt helt almindelige planter, heriblandt brandnælder og mælkebøtter; ingredienser, som ifølge Lyngvild har har en dokumenteret effekt gennem flere hundrede år. Det har han blandet med den nyeste teknologi.

- Det er denne her 'Noma-følelse', som man har med maden, og den har vi proppet ned i cremeverdenen, hvor man tager det allermest nordiske, vi overhovedet har og giver det et nyt liv, siger modediktatoren.

Selvom restauranten Noma har været med til at skabe en større interesse for det rendyrkede skandinaviske urteunivers, har Jim Lyngvild altid elsket det nordiske.

Det betyder derfor meget for ham at kunne præsentere den nye serie, som han mener især egner sig til 'de skønne kvinder over 35'.

Læs også:

Se også: Gode skønhedstips: Spray vodka i håret

Frygter folks fordomme
Netop pågrund af flid og indsats frygter modediktatoren da også, at folk sidder inde med fordomme.

- Jeg har lagt alt min energi i det her, og hvis det skal negligeres som 'skal han nu også det' og 'gør han det halvt', ville det gøre mig rigtig ked af det, siger han.

Det er blandt andet årsagen til, at han har valgt at gå sammen med Plum, som i flere år har leveret professionel og effektiv produktion af skånsomme midler til hospitalsvæsenet og industrien.

Hvor Plums erfarne stab har bidraget med teknisk viden og kunnen, har Jim Lyngvild haft den kreative styring. Han har været med i laboratoriet, undersøgt, hvilken effekt, de forskellige planter har og selv stået for fotograferingen, men han har alligevel bevidst valgt at lade sit navn stå diskret på produktemballagen.

- De her produkter skal kunne købes og bruges af mange - også dem, som ikke kan lide Jim Lyngvild, siger han.

Vil du have fingre i Raunsborg Nordics rene og velduftende sager, kan de lige nu købes på virksomhedens egen hjemmeside Raunsborg.dk. De vil om kort tid også kunne købes på Matas.dk, og teamet bag serien forventer at finde flere forhandlere løbende.

Se billeder fra creme-lanceringen i artikelgalleriet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik