Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

53-årig milliardær er gravid med tvillinger

Ejeren af den franske fodboldklub Olympique de Marseille, Margarita Louis-Dreyfus, venter tvillingepiger i en alder af 53

  • Margarita Louis-Dreyfus, 53, venter tvillinger. (Arkivfoto: AP).
Margarita Louis-Dreyfus, 53, venter tvillinger. (Arkivfoto: AP).

Den schweiziske milliardær Margarita Louis-Dreyfus, der er en af verdens rigeste kvinder, er i en alder af 53 gravid med tvillingepiger. Hun har termin i starten af april.

Det skriver The Guardian.

Margarita Louis-Dreyfus er formand for den franske virksomhed Louis Dreyfus Commodities, der blandt andet handler med landbrugsprodukter og råstoffer, og samtidig ejer hun det franske fodboldhold Olympique de Marseille.

Faderen til tvillingerne er angiveligt den schweiziske bankmand Philipp Hildebrand, 52, som den schweiziske milliardær er kæreste med, skriver Daily Mail. I en pressemeddelelse om graviditeten fremgår det dog ikke, hvem faderen er.

Få ugers barsel
Ifølge pressemeddelelsen fortsætter formanden med at arbejde frem til fødslen, hvor hun tager en kort pause. Få uger efter, i slutningen af april, vender hun tilbage til formandsstillingen.

Den 53-årige russisk-fødte schweizer overtog virksomheden, da hendes daværende mand, Robert Louis-Dreyfus, døde af leukæmi i 2009, skriver Forbes.

Sammen med ham har Margarita tre sønner, Eric og tvillingerne Kyril og Maurice, skriver DailyMail

Det er altså andet sæt tvillinger, hun nu venter.

Så meget er hun god for
Ifølge Forbes har Margarita Louis-Dreyfus en anslået formue på 6,9 milliarder dollars, hvad der svarer til omkring 47 milliarder kroner. Det placerer hende som den 160. rigeste i verden.

Ifølge Daily Mail ejer hun 81 procent af aktierne i virksomheden Louis Dreyfus.

I 1988 mødte hun Robert Louis-Dreyfus, der var arving til milliard-virksomheden, på et fly fra Zürich til London, og i 1992 blev de gift.

Margarita Louis-Dreyfus havde været gift en gang før, inden hun mødte Robert Louis-Dreyfus. Det var i forbindelse med sit første ægteskab, at hun skiftede til schweizisk statsborgerskab, skriver VG.no.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i flash!
Mest læste i flash!
EKSTRA tæt på de kendte
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen