Amerikansk countrylegende i retten på Færøerne

Kris Kristofferson skal møde i retten i Thorshavn 14. august, tiltalt for forsøg på marihuana-indsmugling

Kris Kristofferson forsøgte sig med marihuana-smugling. Foto: All Over Press
Kris Kristofferson forsøgte sig med marihuana-smugling. Foto: All Over Press

Country-legenden Kris Kristofferson skal møde i retten i Thorshavn på Færøerne den 14. august.

Han er tiltalt for forsøg på indsmugling af marihuana, da han ankom til øerne i august måned sidste år for at give en enkelt koncert på den lokale G Festival i Nordiske Hus den 1. september.

Se også: Legende: 80 år og stadig den sejeste

Kris Kristofferson blev  kortvarigt anholdt af politiet ved den lejlighed, men blev dog sluppet fri igen, så han kunne gennemføre koncerten, hvor han i øvrigt donerede hele sin gage til Færøernes eneste børnehjem.

Kommer han?
Straffesagen har journalnummer 1-752/2016 og skal foregå i retssal II i domshuset.

Det vides ikke, hvordan den berømte sanger stiller sig til tiltalen. Heller ikke, om han har tænkt sig at møde op i retten.

Kris Kristofferson er 81 år og en legende i både musik og skuespil.

Se også: Utrolig legende helt nøgen på Fyn

Han har skrevet et væld af mindeværdige sange, ikke mindst 'Me and Bobby McGee' og 'Sunday Mornin' Comin' Down'.

I Hollywood spillede han i en årrække med i en række storfilm, indtil han sagde farvel til lærredet for at koncentrere sig om musikken igen på sine gamle dage.

Se også: 80, fed og ikke helt færdig

Han har flere gange givet koncerter i Danmark.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen