Indlæser...

Kylie og Oliver sammen igen

Ekskæresterne kunne ikke skjule følelserne for hinanden, da de spiste frokost i Paris, ligesom de heller ikke kunne holde fingrene fra hinanden

20:10, 30. jun 2008 | Philip Thomsen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Kylie Minogue var i overdådigt humør, da hun forleden mødtes med ekskæresten Oliver Martinez til frokost på restaurant Ginger i Paris. (Foto: All Over Press)
Kylie Minogue var i overdådigt humør, da hun forleden mødtes med ekskæresten Oliver Martinez til frokost på restaurant Ginger i Paris. (Foto: All Over Press)
Oliver og Kylie kunne ikke holde fingrene fra hinanden - der blev nusset og krammet til den store guldmedalje. (Foto: All Over Press)
Oliver og Kylie kunne ikke holde fingrene fra hinanden - der blev nusset og krammet til den store guldmedalje. (Foto: All Over Press)

Annonce

'Can't Get You Out Of My Head' hedder et af Kylie Minogues største hits, og meget tyder på, at den lille pop-lærke ikke har glemt de varme følelser for ekskæresten Oliver Martinez.

Parret gav ny næring til rygterne om, at de har fundet sammen igen, da de forleden spiste frokost i Paris.

Før middagen købte Oliver en rød rose til Kylie fra en gadehandler, og maden blev knap nok rørt, fordi de to stjerner havde travlt med at røre, kramme og kigge beundrende på hinanden:

– Kylie og Oliver kunne ikke holde fingrene fra hinanden, beretter en kunde på restauranten til Daily Mirror.

Selv om 40-årige Kylie Minogue stædigt fastholder, at hun og Oliver kun er gode venner, tyder meget altså på, at hun igen danner par med den franske filmstjerne.

De gik fra hinanden forrige år, da Kylie blev ramt af brystkræft. Forinden havde Oliver Martinez angiveligt været sin berømte kæreste utro ved adskillige lejligheder.

Annonce