Indlæser...

Angelina har født

Det blev til en af hver for Angelina Jolie og Brad Pitt, da parret lørdag aften/nat udvidede deres i forvejen store børneflok. Ungerne har allerede fået deres navne

09:29, 13. jul 2008 (Opdateret tid: 10:02, 13. jul 2008) | Sola Kruchov Sørensen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Angelina og Brad har nu seks børn. (Foto: AP)
Angelina og Brad har nu seks børn. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Knox Leon og Vivienne Marcheline kom lørdag til verden i Frankrig. Og de kan godt forberede sig på at blive nogle af verdens mest fotograferede børn.

Far og mor er nemlig verdensstjernerne Brad Pitt og Angelina Jolie.

Det er Angelinas læge på hospitalet i Nice, Dr. Michel Sussmann, der bekræfter overfor AP, at Hollywood-stjernen lørdag aften/nat fødte de to babyer ved kejsersnit.

Sussmann fortalte efterfølgende, at Angelina, babyerne og Brad alle 'har det fantastisk godt'.

Rykkede fødslen frem
Brad Pitt var til stede under fødslen af Knox Leon, der vejer 2281 gram og Vivienne Marcheline, der fik vægten op på 2267 gram.

Ifølge lægen blev fødslen rykket frem 'af medicinske grunde', for at børnene kunne komme til verden 'under de bedste vilkår'.

Angelina har været på hospitalet i Nice siden 1. juli, og hun ventes ifølge People.com at blive der endnu et par dage.

Hollywood-parret har i forvejen tre adopterede børn, Maddox på seks år fra Cambodja, treårige Zahara fra Etiopien og Pax på fire fra Vietnam.

I 2006 fik de deres første biologiske datter, Shiloh, som blev født i Namibia.

Annonce