Indlæser...

Udmattet Paris aflyste planlagt middag

Paris Hilton var for træt til at deltage i åbningen af restaurant 'Mielcke & Hurtigkarl' på Frederiksberg onsdag aften

23:00, 06. aug 2008 (Opdateret tid: 07:42, 07. aug 2008) | Jan Körner, Morten Vendt

Paris Hilton i gult gik i sort, da hun skulle finde kræfter og motivation til at deltage i endnu en gourmetmiddag. (Foto: Benjamin Kürstein)
Paris Hilton i gult gik i sort, da hun skulle finde kræfter og motivation til at deltage i endnu en gourmetmiddag. (Foto: Benjamin Kürstein)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Paris var ikke helt så frisk her til aften, som hun var i går aftes i Tivoli, hvor dette billede er taget. (Foto: Benjamin Kürstein)
Paris var ikke helt så frisk her til aften, som hun var i går aftes i Tivoli, hvor dette billede er taget. (Foto: Benjamin Kürstein)

Her er menuen, som Mielcke og Hurtigkarl havde planlagt at modificere efter Paris Hiltons vegetarønsker:

Foie Gras

'Skovbund' AO nori - Bullkelp - Ponzu

Vin: 2005 Coteaux du Loire, Vieilles Vignes Eparses. Domaine de Bellevières

Jomfruhummer

Majs - Ærter - Fenikel

Vin: 2006 Chablis Vaillons, Moreau-Naudet

Rødmulle

Selleripuré - Nye rødløg - Artiskok

Vin: 2006 Morgon, Cote de Py

Perlehøne

Karl Johan - Pak Choi - Radisser

Vin: 2006 Gevrey-Chambertin, Vieilles Vignes, Emilie Geantet

Surt

Hindbær - Kokos - Granny Smith

Vin: 2007 Riesling Auslese, Morstein, Wittmann, Rheinhessen

Salt

Peanuts - Kirsebær - Praliné

Bittert

Kaffe - Espresso - Litchi

Vin: 1995 Muscat Miraval, Maguelonne, Domaine de la Capelle

Sødt

Ruccola - Kvan - Ris

Vin: 2006 Coteaux de l’Aubance , Trois Schistes, Domaine de Montgilet

Annonce

Annonce

Først blev det sent, så blev det meget sent, og endelig, kl. 22:30 kom meldingen, at frøken Hilton slet ikke dukkede op til den planlagte middag i Frederiksberg Have.

Indenfor ventede ellers en seksretters menu, modificeret for at passe til Hiltons sarte vegetargane, men damen var for træt, lød meldingen fra officielt hold.

Men når det drejer sig om en kendis som Paris Hilton, findes der naturligvis også en uofficiel forklaring. I dette tilfælde vil rygterne lade vide, at frøken Hilton ikke aflyste middagen på grund af noget så kedeligt som træthed, men fordi hun havde fået noget i øjet.

Under alle omstændigheder må vi konstatere, at aflysningen af middagen på Frederiksberg er det nærmeste, vi indtil videre er kommet på en skandale fra Paris Hilton, der under sit ophold mest har holdt sig til sin roomservice og sit eksklusive hotelværelse og indtil videre har brændt alle af, der havde håbet, at taskeblondinen ville møde op til lige netop deres fest.

Én dag tilbage
I dag er det sidste dag for Paris Hilton i Danmark, der efter sigende rejser ud af landet fredag morgen, så festerne og de trusseløse eskapader kan naturligvis sagtens nås endnu.

Ifølge programmet skal Paris efter planen bruge dagen på at besøge modemessen i Bella Centeret, give flere interviews til den umættelige presse samt drikke champagne og spise sushi med danske kendisser og førende personligheder i en butik i Hellerup, der forhandler blondinens meget omtalte håndtasker.

Annonce