Indlæser...

Paris på Rigshospitalet

Jagten på Paris igennem København endte foran Rigshospitalet, hvor blondinen nu formentlig er på besøg på børneafdelingen

15:03, 07. aug 2008 | Morten Vendt

Der blev holdt grundigt vagt på Righshospitalet, hvor Paris torsdag tog på besøg. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Der blev holdt grundigt vagt på Righshospitalet, hvor Paris torsdag tog på besøg. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Annonce

  • Oversæt / Translate
En vagt stopper en motorcykel-paparazzi i indre by. (Foto: Ekstra Bladet)
En vagt stopper en motorcykel-paparazzi i indre by. (Foto: Ekstra Bladet)
Så gik den vilde billed-jagt med motorcykler og kameraer ud af vinduerne. (Foto: Ekstra Bladet)
Så gik den vilde billed-jagt med motorcykler og kameraer ud af vinduerne. (Foto: Ekstra Bladet)

Annonce

Annonce

Biljagten på Paris Hilton har nu fundet sin afslutning. Blondinen og hendes følge har parkeret Audierne uden for rigshospitalet, og er gået ind i opgang 42, der ligger lige omkring hospitalets børneafdeling.

Der har tidligere været spekuleret i, at Paris under sit besøg i København ville tage forbi og hilse på nogle af de syge og kræftramte børn, der ligger her.

Så sent som i juni måned i år, vakte hun nemlig opmærksomhed ved at donere penge til en ny fløj på et hospital i LA til kræftbehandling af børn, og nu ser det altså ud til, at de små på Riget får fine gæster.

Besøget er kulminationen på et hastigt ridt fra Bella Center, hvor partyprinsessen tidligere i dag deltog i den store modemesse. Da hun forlod stedet, forsøgte hendes chauffører at ryste pressen af, men det lykkedes først halvvejs, og kun delvist.

Kortegen gik med en hale af pressefolk - mindst fire biler og to motorcykler - ind mod centrum, og også de udenlandske paparazzier havde meldt sig på banen i kampen om de gode billeder.

Ved Paris' hotel i Krystalgade, kom personalet løbende ud og standsede en motorcykel, mens den bagerste Audi blokerede pressens forfølgere omkring Købmagergade lige inden Rundetårn.

De to øvrige biler fortsatte og satte altså kursen imod Rigshospitalet, hvor Paris i øjeblikket befinder sig.

Annonce