Indlæser...

Paris hilste på kræftramte Cecilie

Se video og billeder af Paris Hilton, da hun i dag besøgte de syge børn på Rigshospitalets børneafdeling - et besøg der tog så hårdt på hende, at hun nu må hjem og have en lur

15:48, 07. aug 2008 | Sola Kruchov Sørensen, Morten Vendt

Cecilie på 9 år (10 år den 19. august), der i øjeblikket er indlagt på Rigshospitalet efter en knoglemarvstransplantation i juli måned, fik en hilsen fra Paris med på vejen, inden stjernen forlod hospitalets område. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Cecilie på 9 år (10 år den 19. august), der i øjeblikket er indlagt på Rigshospitalet efter en knoglemarvstransplantation i juli måned, fik en hilsen fra Paris med på vejen, inden stjernen forlod hospitalets område. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Efter en lille times besøg hos de syge børn på Rigshospitalet, måtte Paris Hilton videre i dagens program. På vej ud, havde hun dog tid til at hilse på lille Cecilie på 9, der for nyligt fik en knoglemarvstransplantation. Se video af seancen øverst til højre for artiklen. flere billeder af Paris med børnene i galleriet lige neden under

- Børnene var så søde og henrivende – jeg har virkelig hygget mig, sagde Hilton til ekstrabladet.dk, da hun forlod børneafdelingen.

Men selv om de var det, så har besøget på Riget tilsyneladende taget hårdt på den gode Paris.

For i følge hendes officielle PR koordinator, Daniel Vangsgaard, så er Paris nemlig nu så træt, at hun har været nødt til at aflyse alle aftaler, og tage tilbage på hotellet.

Vel tilbage i Krystalgade gik hun da også direkte ind på hotellet - ikke noget med nogle autografer eller noget denne gang.

Hvad giver I? I mandags havde hun jetlag, i tirsdags tog hun tidligt hjem, i går aflyste hun sin middag, og i dag skal verdens skandaledronning nummero uno hjem på fifaen og have en morfar?!?

Vi må håbe, at hun er mere frisk i aften, der er hendes sidste chance for at feste igennem i den danske hovedstad...

Annonce