Indlæser...

Betjent trak pistol mod P-Diddys bande

Rapperen og hans meget store vennekreds blev i weekenden stoppet af politiet, der måtte trække våben for at dæmpe gemytlighederne

08:20, 26. aug 2008 | Morten Vendt

Annonce

  • Oversæt / Translate
Diddy blev ikke sur, da hans konvoj af lejede biler blev stoppet af en betjent i LA. (Foto: AP)
Diddy blev ikke sur, da hans konvoj af lejede biler blev stoppet af en betjent i LA. (Foto: AP)
Forklaring på forseelsen
Amerikanske bilers indregistrering er kun gyldige i en begrænset periode, markeret med et lille datoforsynet klistermærke på bilens nummerplade.

Annonce

Annonce

Hip-hopperen Diddy, måske bedre kendt som P. Diddy, der tidligere lystrede navnet Puff Daddy, men som er døbt Sean Combs har været i clinch med lovens lange arm. Situationen endte uafgjort.

Da rapperen og hans entourage i weekenden cruisede ned af Los Angeles berømte Sunset Boulevard i en syv biler lang konvoj af BLING, bemærkede en betjent fra sig, at en af bilernes registreringsnummer var udløbet.

Derfor så han sig naturligvis nødsaget til at stoppe bemeldte køretøj og gøre føreren opmærksom på dette.

Men når man stopper en Diddy-mobil, så stopper man den alle sammen.

Og da betjenten pludselig så store mænd stige ud af seks andre biler omkring ham, blev han en anelse beklemt ved situationen og trak sin pistol.

Det fik heldigvis hurtigt taget luften ud af situationen.

Diddys mænd trak sig tilbage til deres rullende diskoteker, og føreren af den stoppede bil blev gjort opmærksom på den mindre forseelse, han i første omgang var blevet stoppet for.

Der blev dog ikke udstedt nogen bøde, da bilen viste sig at være lejet.

Diddy selv, sad ikke i den standsede bil, og en talsmand for rapperen har udtalt, at politiet håndterede hele sagen meget professionelt, og at der ikke vil blive klaget over noget.

Annonce