Indlæser...

Katie er gået fuldstændigt shop-amok

Kun det bedste er godt nok til Katie Holmes og hendes toårige datter. På et halvt år har de to tøser shoppet løs for 14 millioner dollars i New York

11:08, 05. jan 2009 | Pernille Christensen

Katie Holmes er i en klasse for sig, når det drejer sig om at bruge penge. (Foto: AP)
Katie Holmes er i en klasse for sig, når det drejer sig om at bruge penge. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Der skal en ualmindelig god tegnebog til at stå model til Katie Holmes og hendes forbrug. På bare seks måneder har fru Cruise svunget med kreditkortet og kastet om sig med dollars, så det samlede beløb for hendes vanvittige forbrug runder de 14 millioner dollars. Det skriver New York Post.

Avisen har givet Katies Holmes øgenavnet 'Manhattans mest værdifulde shopper' - og det er ikke uden grund.

Tom Cruises 30-årige kone rykkede til New York i juli måned for at optræde på Broadway i 'All My Sons'. Sammen med parrets toårige datter flyttede hun ind i gemalens lejlighed - men derudover har hun køb tre lejligheder i samme blok.

Sushi for en formue
Ud over investeringer i fast ejendom har Katie Holmes brugt et anseeligt beløb på at forkæle ganen på nogle af byens dyreste restauranter. Både hun og Tom Cruise er gennem de seneste måneder ofte set på brasserie Balthazar og på sushirestauranten Nobu.

Heller ikke når det kommer til forkælelse af sig selv og datteren, Suri, har Katie sparet på noget. Der er indkøbt legetøj og træningsudstyr i store mængder til lejlighederne - og tøjbudgettet er med garanti blevet sprængt, når mor og datter jævnligt har været på besøg i butikker som Hermes og Bonpoint.

Det ventes, at Katie Holmes og Suri flytter hjem til familien ejendom i Los Angeles, når hendes job på Broadway slutter i næste uge. Ret sandsynligt er det, at skuespillerindens veludviklede shoppegen flytter med.

Annonce