Indlæser...

Fed krop - fed succes

I disse helsetider er det et særsyn, når store stjerner er og forbliver... ja, store - også i ordets fysiske forstand

12:11, 26. feb 2009 | Louise Sjöström

- Jeg er jo bare doven, siger John Goodman om årsagen til sine mange mange kilo. (Foto: AP)
- Jeg er jo bare doven, siger John Goodman om årsagen til sine mange mange kilo. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den kontroversielle filmmand Michael Moore kan se sin succes tage til i takt med, at han tager på. (Foto: AP)
Den kontroversielle filmmand Michael Moore kan se sin succes tage til i takt med, at han tager på. (Foto: AP)
38-årige Jack Black siger selv om sine ekstra kilo: - Hvis mine bryster sad på en pige, ville mænd være vilde med dem. Jeg kan nyde dem, når det skal være! (Foto: AP) Se stort billede | Del
  • Tema
  • Sexbombe brugte brysterne som airbags Bryster: Sexbombe brugte brysterne som airbags

Annonce

Annonce

De er konstant i rampelyset og er med deres kendisfaktor genstand for massiv opmærksomhed og store forventninger om at være forbilleder. Og altså forbilleder på perfekt-smil-og-perfekt-krop-og-lækkert-hår måden - ikke mindst i USA.

Nogle tjener millioner på at være netop perfekte. Andre tjener på ikke at være det, og så er der dem, der ligefrem frygter at tabe sig, fordi deres succes med egne - ironiske, godt nok - ord er direkte proportionel med deres vægt-forøgelse.

Flere kilo - flere penge
I forbindelse med premieren på film-skaber Michael Moores dokumentaristiske kritik af det amerikanske sundhedssystem, filmen 'Sicko', blev han spurgt, om han selv havde været på kur for ikke at blive klandret for hykleri.

- Overhovedet ikke. Vægttab modarbejder mig faktisk. Mens jeg har taget på over de seneste år, er min succes steget tilsvarende. Man kan virkelig se, at mine film indspiller flere og flere penge i takt med, at jeg lægger mig ud: 'Roger & Me' - syv millioner dollars, 'Bowling for Columbine' - 21 millioner dollars, 'Fahrenheit 9/11' - 120 millioner dollars.

Har lagt sin kost om
Den 54-årige instruktør, der har en kampvægt på 150 kilo, er udmærket klar over sin størrelse, men som han siger:

- Faktisk er det sådan... at når jeg kommer hjem til Michigan, er jeg en af de tynde fyre.

Michael Moore har dog ikke lagt skjul på, at han gerne vil være mindre. Hans mål er at smide 40 kilo, og han skal angiveligt være gået i gang med både træning, en sundere kostplan og en ambition om mere søvn.

Får de tykke roller
56-årige John Goodman ved også, at han er langt fra den optimale BMI. Skuespilleren, der især er kendt for sine roller som rund familiefar, har kæmpet med vægten i mange år, og har selv en simpel forklaring på problemet:

- Jeg er jo bare doven.

Goodman skal dog på det seneste have taget kampen mod kiloene op ved at skære ned på alkohol og have hyret en personlig træner.

Annonce