Indlæser...

Cardigans-Nina: Ikke mere pige-sex, tak

Den svenske sanglærke Nina Persson vil ikke tale mere om sine lesbiske udskejelser. Hun afviser dog, at afsløringerne bare var et PR-stunt

11:28, 01. apr 2009 | Kristian Ruhe Thorsen

Cardigans-Nina er egentlig gift med Nathan Larson, men kigger også efter piger i ny og næ. (Foto: Linda Johansen)
Cardigans-Nina er egentlig gift med Nathan Larson, men kigger også efter piger i ny og næ. (Foto: Linda Johansen)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Der er ikke till at hente flere lesbiske nyheder ud af Nina Persson. (Foto: Monika Manowska/Universal Music)
Der er ikke till at hente flere lesbiske nyheder ud af Nina Persson. (Foto: Monika Manowska/Universal Music)

Annonce

Annonce

Cardigans-baben Nina Persson, der lige for tiden er aktuel med sit andet album med sit andet band 'A Camp', var kort før jul udsat for en mindre mediestorm. Årsag: Hun fortalte et svensk homo-magasin om sine egne oplevelser med pigesex.

Det svenske folk blev dog ikke imponeret over stjernens åbenhjertethed. Kritikken haglede ned over den verdenskendte sangerinde, fordi sex-snakken blev anset for et billigt PR-trick inden udgivelsen af albummet 'Colonia'.

Det er sandt
- Jeg vil ikke tale om det længere. Det er så dumt, og allerede blæst alt for stort op. De spurgte mig om noget, og jeg svarede. Pludselig blev det en stor ting, fortæller Persson til ekstrabladet.dk.

Charmetrolden indrømmede dengang overfor bladet 'QX', at hun har haft flere 'one-night-stands' med kvinder, og til tider forelsker sig i andre af eget køn.

- Fortryder du udtalelsen?

- Overhovedet ikke, for jeg fortalte jo sandheden. Men jeg har ingen grund til at blive ved med at snakke om det. Normalt taler jeg ikke om sex.

Stor opmærksomhed
Den smukke sangerinde, der altså både har mande- og kvindetække, ved dog udmærket, hvorfor homo-snakken fik så meget opmærksomhed.

- Hver gang man siger noget, der har den mindste smule med sex at gøre, ryger det op i overskriften, påstår hun hårdnakket, mens hun viser det lille smil, man ikke kan sige nej til. Så værsgo', du får selvfølgelig ret, Nina.

Annonce