Indlæser...

Bob Dylan: Rolling Stones er færdige

Rock-poeten Bob Dylan vil have originalbassisten Bill Wyman tilbage i Rolling Stones

18:36, 15. apr 2009 | Kim Kastrup

Rolling Stones er en bleg kopi af sig selv uden Bill Wyman, siger Bob Dylan.(Foto: AP)
Rolling Stones er en bleg kopi af sig selv uden Bill Wyman, siger Bob Dylan.(Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Legenden Bob Dylan kalder rockbandet Rolling Stones for et funkband.(Foto: AP)
Legenden Bob Dylan kalder rockbandet Rolling Stones for et funkband.(Foto: AP)
Den tidligere bassist i Rolling Stones Bill Wyman forlod bandet i 1993. (Foto: AP)
Den tidligere bassist i Rolling Stones Bill Wyman forlod bandet i 1993. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

-Rolling Stones er i princippet færdige som band. Jeg savner originalbassisten Bill Wyman i bandet. Uden ham er de bare et funkband, siger en af verdens største musikalske legender Bob Dylan i et interview til MTV om rockbandet Rolling Stones.

Det er meget hårde ord fra Bob Dylan, der dermed insinuerer, at Rolling Stones ikke har fungeret som rockband siden 1993, hvor Bill Wyman forlod bandet. Bill Wyman var med lige fra starten i 1962, hvor han afløste Dick Taylor som bassist. De andre medlemmer af Rolling Stones var dengang meget imponeret over hans instrumentale kunnen, men var knap så glade for hans personlighed. Måske fordi han var 5-6 år ældre end de andre. Men Wyman udviklede sig til en ekstrem god bassist og fik en vigtig rolle i bandet, selvom han var en outsider lige til det sidste.

Bob Dylans ord om, at Rolling Stones er en bleg kopi af sig selv uden Bill Wyman blev dog nuanceret med meget mere positive ord senere i interviewet med MTV.

-Rolling Stones er det bedste rockband nogensinde, og det kommer de altid til at være. Det bliver oven i købet måske det allersidste rigtige rockband, lyder det fra Dylan.

Annonce