Indlæser...

Tyra: Jeg frygter for mit liv

En gal beundrer har gjort livet surt for den populære talkshowvært Tyra Banks

21:08, 29. apr 2009 | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Eksmodellen og tv-stjernen Tyra Banks sad onsdag ansigt til ansigt med en mand, som er anklaget for at have chikaneret hende i månedsvis.

- Jeg frygtede for mit liv, fortalte Banks fra vidneskranken i Manhattan Supreme Court i New York.

Den 39-årige Brady Green havde sendt Tyra Banks kærlighedsbreve og blomster. Han mødte også op ved tv-studiet, hvor hun optager sit talkshow 'Tyra Banks Show'.

- Jeg følte mig meget sårbar og var nødt til at ansætte ekstra bodyguards, fortalte Banks, mens Green lyttede opmærksomt fra anklagebænken.

Green, der sidste år blev anholdt af politiet, havde blandt andet sendt et kærlighedsbrev med ordene 'Når jeg ser dig, elsker jeg dig'. Han er også tiltalt for at have truet Banks assistent.

Han risikerer 90 dages fængsel, hvis han kendes skyldig i alle anklagerne.

Annonce