Indlæser...

Susan Boyle amok under finale-show

Ekstra Bladets Jim Lyngvild er til finalen i Britain's Got Talent, og overværede sangfuglen gå amok. - Hun havde sindssyge øjne, rapporterer danskeren

20:16, 30. maj 2009 | David Andersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Susan Boyle er blevet splitterravende vanvittig, siger Ekstra Bladets Jim Lyngvild. (Arkivfoto: AP)
Susan Boyle er blevet splitterravende vanvittig, siger Ekstra Bladets Jim Lyngvild. (Arkivfoto: AP)
Modediktatoren Jim Lyngvild tror, at Susan Boyle bryder sammen på scenen til finaleshowet i underholdningsprogrammet 'Britain's Got Talent'. (Arkivfoto: Nicolai Svane)
Modediktatoren Jim Lyngvild tror, at Susan Boyle bryder sammen på scenen til finaleshowet i underholdningsprogrammet 'Britain's Got Talent'. (Arkivfoto: Nicolai Svane)

Annonce

Annonce

- Folk siger, at hun er så sød og blid, men det er hun slet ikke. Det har jeg nu set med mine egne øjne.

Sådan siger Ekstra Bladets modediktator, Jim Lyngvild, om sangfænomenet og gammeljomfruen Susan Boyle.

Jim Lyngvild er til stede under aftenens finale-show i underholdningsprogrammet Britain's Got Talent, som sendes live i England netop nu.

- Jeg sad i et sminkerum, da hun pludselig kom farende sammen med sine folk. Hun bandede og råbte og snappede af folk, fortæller Lyngvild til ekstrabladet.dk.

- Hun var som en ulv i et bur, hun havde sindssyge øjne, siger han.

Tror hun knækker på scenen
Jim Lyngvild er blevet en kultfigur i England, fordi han er umanerligt god til at kværne Ferrero Roché-chokolade. Han har ædt syv på et minut, hvilket er nok til verdensrekorden. Den vil forskellige mennesker forsøge at slå i løbet af aftenens udsendelse.

Men nu glæder Lyngvild sig mest til at se Susan Boyle synge.

- Efter den vanvittige opførsel glæder jeg mig helt vildt til at se, hvordan hun klarer sig på scenen. Jeg tror næsten, at hun knækker, siger han.

Annonce