Indlæser...

Død Kill Bill-stjerne var klædt i kvindetøj

Detaljerne omkring Kill Bill-stjernen David Carradines mystiske dødsfald fortsætter med at dukke op

10:48, 08. jun 2009 (Opdateret tid: 12:11, 08. jun 2009) | Rune Melchior Sjørvad

Annonce

  • Oversæt / Translate
Historierne om David Carradines opsigtsvækkende dødsfald fortsætter med at komme frem. (Foto: Insight Celebrity)
Historierne om David Carradines opsigtsvækkende dødsfald fortsætter med at komme frem. (Foto: Insight Celebrity)

SAGEN KORT:

David Carradine blev fundet torsdag morgen død på et hotelværelse i Bangkok.

Liget var nøgent. Det blev fundet siddende med en gul snor rundt om halsen. Snoren var bundet fast til en bøjlestang.

Politiet slog umiddelbart fast, at der var tale om selvmord - omend det så mistænkeligt ud.

Annonce

Annonce

Efter en thailandsk avis offentliggjorde et billede af David Carradine, der hænger afklædt og død i et skab på et hotelværelse, er der kommet nye detaljer frem i sagen.

Underholdningshjemmesiden TMZ har fået fingre i en udgave af billedet i høj opløsning, og på dette billede kan man se, at David Carradine var iklædt fiskenet-nylonstrømper samt en mørk paryk. Desuden kan man se på billedet, at der ligger rødt kvinde-lingeri på sengen.

Siden Carradines dødsfald har der været spekuleret i, at der eventuelt ligger en forbrydelse bag. Mord-spekulationerne skyldes blandt andet det faktum, at Carradine havde hænderne bundet over hovedet.

En ekspert, der har studeret flere lignende dødsfald, slår dog i dag fast overfor TMZ, at det er fuldt muligt selv at binde sig, som Carradine øjensynligt har gjort.

Eksperten Brent Turvey fortæller samtidig, at det er yderst sjældent, at et sex-eksperiment, hvis tekniske betegnelse er 'auto-erotic asphyxiation' (autoerotisk asfyksi) resulterer i dødsfald, da det efter sigende burde være ganske nemt også at befri sig selv igen.

Carradines familie har stadig ikke udelukket, at der kan være tale om en forbrydelse.

Annonce