SMS Tip

Vejret i dag:

Britney foretrak Sverige

Cirkus Britney forlod sent i aftes København for at flyve til Stockholm, hvor popstjernen giver koncert mandag og tirsdag aften

14:01 - 12. jul. 2009 | Sola Kruchov Sørensen

Så er det op og af sted til næste koncert. Britneys søn ligner ikke én, der har udsovet. (Foto: Mogens Flindt)

null

Det blev ikke engang til en hel arbejdsdag i Danmark for Britney. Seks timer og så var hun ude af lufthavnen igen. (Foto: Mogens Flindt)

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Britney Spears havde knapt forladt scenen i Parken, før hun igen sad i sit privatfly i Kastrup Lufthavn på vej ud af Danmark.

Dermed blev det til sådan cirka seks timer på dansk jord for den 27-årige sangerinde denne gang.

Fremfor at nyde fri-søndagen i det danske, forlod hun i al hast fashionable Hotel D'Angleterre i København sidst på aftenen, på trods af at hun ifølge Se og Hør ellers havde lejet hele førstesalen.

Federline med til Sverige
Om det var en korv med mos, der trak, eller om Britneys unger er mere til Pippiland end Tivoli, skal være usagt, men i hvert fald satte popstjernen og hendes følge natlig kurs mod Sverige.

Ved ettiden landede de i Arlanda Lufthavn, hvor en række sorte Mercedes-busser stod klar til at fragte dem til bagindgangen på Grand Hotel i den svenske hovedstad.

Britney har sine to sønner Sean Preston og Jayden James med på sin skandinaviske minitour. Og ifølge svenske Aftonbladet havde hun også selskab af sin eksmand Kevin Federline i privatflyet fra København til Stockholm.

Federline var også med på svipturen til Danmark, og han har fulgt med rundt på popstjernens Europa-turne for at passe deres fælles børn.

To svenske og en finsk koncert
Britney, der skilte vandene mellem de danske anmeldere med sin koncert - eller cirkusshow om man vil - i Parken lørdag aften, giver hele to koncerter i Stockholm som en del af sin 'The Circus Starring Britney Spears 2009 Tour'.

Hun står på scenen i Globen både mandag og tirsdag aften, før hun torsdag slutter af med en koncert i finske Helsinki.

Heller ikke i Stockholm skal fans regne med at se billeder fra Britney-showet.

I lighed med de danske pressefotografer, som lavede en fælles foto-boykot under koncerten i Parken på grund af urimelige krav fra Britneys management, har de svenske fotografer meldt ud, at de ikke vil tage billeder under de svenske koncerter.

Striden handler blandt andet om rettigheder. For eksempel må der ikke offentliggøres fotos taget ved koncerten ud over 30 dage efter koncerten. Ingen fotos må sælges videre. Ingen fotos, som Britneys management anser for at være krænkende for Britney, må offentliggøres. Derudover skal Britneys management have ophavsretten til fotos, der falder i deres smag.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Flash
  • Ekstra Bladet præsenterer

Img