Indlæser...

Madonna knust - én dræbt i sceneulykke

Popstjernen Madonnas koncert på søndag i Marseilles i Sydfrankrig aflyst, efter at en tekniker blev dræbt og flere såret, da scenen kollapsede i dag

20:35, 16. jul 2009 | Ritzau /Underholdning, Kate Bluhme

Madonna optræder i aften med 'Sticky and Sweet' i Udine i Italien. Derfra har hun aflyst Marseilles-koncerten. (Foto: Getty Imaages)
Madonna optræder i aften med 'Sticky and Sweet' i Udine i Italien. Derfra har hun aflyst Marseilles-koncerten. (Foto: Getty Imaages)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Et redningskøretøj forlader ulykkestedet på Velodrome i Marseilles. (Foto: AP)
Et redningskøretøj forlader ulykkestedet på Velodrome i Marseilles. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

- Mine bønner går til ofrene og deres familier sammnen med min dybeste sympati med alle, som er berørt af denne hjerteskærende nyhed.

Superstjernen Madonna har i aften aflyst sin planlagte optræden med turneen 'Sticky and Sweet', som skulle have fundet sted i Marseilles i Sydfrankrig på søndag.

En dræbt og ni kvæstet
En 53-årig franskmand blev dræbt og ni andre personer kvæstet, da scenen til koncerten i Marseilles sent i eftermiddags brød sammen.

Blandt de kvæstede var tre franskmænd, en brite, en amerikaner og en person fra øgruppen Comorerne samt tre øvrige, hvis nationalitet ikke var bekræftet, siger brandfolk på stedet.

Musikbladet Rolling Stone oplyser, at mindst 27 redningskøretøjer og 80 reddere deltog i arbejdet efter ulykken, som fandt sted på Stade Velodrome. Det er med plads til 60.000 tilskuere Frankrigs næststørste sportsarena og hjemmebane for fodboldklubben Olympique de Marseille.

En halv snes under ruinerne
Brandfolk, snesevis af ambulancer og redningshold med sporhunde blev sendt til Stade Velodrome, efter at ulykken indtraf omkring klokken 17.15.

Omkring 50 teknikere fra en række lande var i færd med at bygge scenen, og en halv snes stykker befandt sig under den, da konstruktionen styrtede sammen, fortæller redningsfolk.

Masser af åbne brud
Ifølge brandfolkene skete ulykken, da scenens tag blev ustabilt, fordi det blev løftet på plads af fire kraner. En af kranerne væltede ned over konstruktionen.

- Der var en masse åbne brud. det var et forfærdeligt syn, siger en af redningsarbejderne.

Popstjernen, der fylder 51 i næste måned, skulle have optrådt i Marseilles søndag efter at have begejstret 15.000 tilhørere i Paris i forrige uge. Koncerten i Sydfrankrig var sidste station på hendes næsten et år lange 'Sticky and Sweet' verdensturné.

Annonce