Indlæser...

Hugh Grant truer med at stoppe karrieren

Megastjernen inden for romantiske komedier, Hugh Grant, lider af sceneskræk. Nu vil han ikke mere

10:15, 17. aug 2009 | Ritzau /Underholdning

Hugh Grant har ikke længere helt så let ved at være den sjove mand på film. (Foto: AP)
Hugh Grant har ikke længere helt så let ved at være den sjove mand på film. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Præstationsangst foran kameraerne får nu den engelske skuespiller til at true med at indstille karrieren som skuespiller.

- I de senere år har jeg haft nogle voldsomme anfald, hvor jeg frøs fuldstændigt, og jeg tænkte: 'Hvis jeg skal rammes af sceneskræk, så pakker jeg sammen', fortæller Hugh Grant til det amerikanske Entertainment Weekly.

Grant er især kendt for sine roller i komediegenren med film som 'Fire bryllupper og en begravelse' og 'Love Actually'. Alligevel er det, når han skal være den sjove mand, at Grant har haft det sværest.

Hugh Grant-fans kan dog håbe på, at den truslerne fra den 48-årige englænder er tomme.

Han har tidligere i karrieren sagt, at nu var det slut. Det gjorde han forud for succesen i 'Fire bryllupper og en begravelse', som gjorde ham til megastjerne og tilsyneladende fik den sjove brite til at tænke sig om en ekstra gang.

Annonce