Indlæser...

Lady Gaga: Far reddede mig fra kokainen

Lady Gaga indrømmer, at hun stadig kan finde på at 'feste'. Men det er slut med kokain på daglig basis

00:28, 09. sep 2009 | Ritzau /Underholdning

Lady Gaga har skåret kraftigt ned på kokainen. (Foto: colourpress.com)
Lady Gaga har skåret kraftigt ned på kokainen. (Foto: colourpress.com)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Madonna skærer sin datter fra Lady Gaga: Madonna skærer sin datter fra

Annonce

Annonce

Med The Cure hamrende på anlægget sad Lady Gaga alene i sin newyorkerlejlighed med næsen solidt plantet i en stribe kokain. Sådan var det engang, og sådan ville det stadig være, havde det ikke været for den amerikanske popsilds far og venner.

- Han så på mig en dag og sagde: 'Du fucker dit liv op, pigebarn'. Og jeg så på ham og tænkte: 'Hvordan ved han, at jeg er høj lige nu?', fortæller Lady Gaga ifølge den engelske avis Daily Mail.

- Han sagde aldrig et ord om stofferne. Men han sagde: 'Jeg vil bare fortælle dig, at alle, du møder, når du er på den måde, og alle de venner, du får i fremtiden, hvis du er sådan, det holder ikke', lyder det fra Pokerface-sangerinden.

23-årige Lady Gaga begyndte sit misbrug i 2005, da hun droppede musikstudierne på universitetet for at blive berømt. Ifølge Daily Mail var vennerne også medvirkende til, at hun holdt igen med snifferiet.

- Jeg tænkte ikke, at der var noget galt, før mine venner en dag kom over og konstaterede, at jeg tog stoffer alene. Og jeg sagde: 'Uhm ja, mig og mit spejl'.

Lady Gaga fortæller, at hun er holdt op, fordi hun gik mere i panik, når hun var påvirket af stofferne, end når hun var clean. Sangerinden indrømmer dog, at hun stadig godt kan finde på at 'feste'.

- Men det er ikke hver dag, og det er ikke længere et redskab til at være kreativ, siger hun.

Annonce