Indlæser...

Jessicas tæve nuppet af prærieulv

Jessica Simpsons lille hund er blevet taget af en glubsk prærieulv

15:37, 15. sep 2009 | Niklas Roar

Annonce

  • Oversæt / Translate
Jessica Simpson er sønderknust over tabet af sin hund. (Foto: All Over)
Jessica Simpson er sønderknust over tabet af sin hund. (Foto: All Over)

Annonce

Annonce

Den blonde sangerinde Jessica Simpson er knust. For hendes kæreste eje, hunhunden Daisy, er blevet bortført af en prærieulv.

Daisy, der er en krydsning mellem en malteser og en puddel, er af naturlige årsager ikke ret stor, og derfor har den været et oplagt bytte for en af Californiens mange glubske prærieulve.

Jessica skriver således på sin Twitterside: 'Mit hjerte er knust, fordi en prærieulv tog min dyrbare Daisy lige foran os. Rædsel! Vi leder. Håber. Please hjælp!'.

Udåden blev begået klokken 21 lørdag aften, og Jessicas desperate familie har nu ophængt plakater af Daisy med teksten 'Jeg savner min mor, Daisy'.

Uden at kende ret meget til prærieulves gøren og laden må man udgå fra, at de ikke er ret ferme til at læse, og så vidt vides har kun meget få af dem ry for at få dårlig samvittighed og aflevere deres bytte igen.

Man kan dog håbe på, at der i virkeligheden er tale om en kærlighedshistorie mellem en kvindelig coyote og Jessicas hund, som sangerinden før har omtalt som lesbisk.

Også en af Ozzy Osbournes hunde er blevet taget af en prærieulv i det sydlige Californien.

Annonce