Indlæser...
flash! Intl. kendte

Polanski anholdt i Schweiz

Filminstruktøren Roman Polanski er blevet anholdt i Zürich på basis af en 32 år gammel anklage om sex med mindreårig. Schweiz vil udlevere ham til USA

12:23, 27. sep 2009 (Opdateret tid: 20:30, 27. sep 2009) | Niklas Roar

Annonce

  • Oversæt / Translate
Roman Polanski under begravelsen af den franske filminstruktør Claude Berri. (Foto: AP)
Roman Polanski under begravelsen af den franske filminstruktør Claude Berri. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Den polskfødte filminstruktøren Roman Polanski er lørdag blevet anholdt i Zürich under sit besøg på byens årlige filmfestival. Her skulle han have fået overrakt en pris for sit lange virke bag kameraet.

Det sker på basis af en sag fra 1977, hvor han erkender at have haft sex med en blot 13-årig pige. Han hævdede dog allerede dengang ikke at være klar over hendes alder.

Dengang boede han i USA, men på grund af en arrestordre mod ham fra 1978, har han lige siden ikke bevæget sig på amerikansk grund og således levet i landflygtighed i Frankrig.

Den i dag 76-årige Roman Polanski kendes især fra filmene 'Rosemary's Baby', 'Chinatown' og 'The Pianist'. Og i 2002 modtog han en Oscan in absentia for sidstnævnte.

- Kom til USA - så ser vi på det
Han erklærede sig i juli skyldig i at have fået oralsex af pigen, men hans ønske om at få sagen afvist af de amerikanske myndigheder har ikke båret frugt. Hans advokater plæderede ellers for, at den dommer, der valgte at køre sagen mod Polanski, og som netop er død, ikke havde behandlet sagen retmæssigt.

I en erklæring lyder det således, at man kun vil behandle sagen, hvis Polanski dukker op til en høring i USA. Men instruktøren har ikke stolet på det amerikanske retssystem, og han siden sommer ikke bevæget sig uden for Europa.

Roman Polanski mistede i 1969 sin daværende kone, den gravide Sharon Tate, der blev et af de uskyldige ofre for Charles Mansons blodige kult.

Annonce