Indlæser...
flash! Intl. kendte

Letterman tilstår affære på tv

Tv-værten David Letterman brugte sit talkshow til at fortælle om utroskab og pengeafpresning

07:31, 02. okt 2009 (Opdateret tid: 16:52, 02. okt 2009) | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate
David Letterman gik til bekendelse i 'Late Show'. (Foto: AP)
David Letterman gik til bekendelse i 'Late Show'. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Der var egentlig ikke noget at grine ad, da talkshowværten David Letterman i nat krøb til korset og erkendte over for millioner af tv-seere, at han har været utro med flere kvinder, som er ansat på hans 'Late Show'.

Men Letterman havde mere i ærmet. Han kunne nemlig fortælle det måbende publikum, at en mand, som havde fået kendskab til eskapaderne, truede med at afsløre det hele, hvis han ikke fik udbetalt 10 millioner kroner.

Afpresningen fik Letterman til at gå til politiet, og skurken er nu anholdt og sigtet for pengeafpresning. Det er tale om en 51-årig producer ved CBS-programmet ’48 Hours’, som hedder Robert Halderman. Han var angiveligt kæreste med en af Lettermans elskerinder.

- I morges gjorde jeg noget, som jeg aldrig før har gjort. Jeg var nødt til at afgive vidneforklaring til en storjury, sagde han i sit show, som blev vist sent torsdag lokal tid.

Beskytter familien
Letterman fortalte, at han i sit vidneudsagn havde erkendt, at han har haft seksuelle forhold til flere kvindelige medarbejdere fra det populære talkshow, som han har stået i spidsen for siden 1993.

- Er det pinligt, at det bliver offentligt kendt? Det er det måske! Men jeg føler, at jeg er nødt til at beskytte mine medarbejdere. Og jeg er i hvert fald nødt til at beskytte min familie, sagde han og tilføjede med vanlig humor.

- Jeg håber også, at jeg har beskyttet mit job.

David Letterman blev i marts gift med Regina Lasko. Parret har været sammen siden 1986 og har en søn på fem år.

Annonce