Indlæser...

Lingerimodel med ny datter

Den tyske supermodel Heidi Klum har netop født en lille pige

07:32, 13. okt 2009 | roar

Heidi Klum og Seal - forældre til fire. (Foto: AP)
Heidi Klum og Seal - forældre til fire. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Den tyske blondine Heidi Klum har netop fået endnu et barn sammen med sangeren Seal.

Det oplyser People.

Den lille pige, der kom til verden 9. oktober kl 19.46 i Los Angeles, bliver dermed en del af en søskendeflok på i alt fire, der også tæller Johan på 2 ½ år, Henry på 4 og Leni på 5.

Og Seal skriver om den nytilkomne:

- Det er svært at forestille sig, at du kommer til at elske et andet barn så meget, som du elsker de børn, du allerede har.

- Det kan alle, der har en familie, fortælle.

- Hvor finder et menneske den ekstra kærlighed? Hvis du elsker dine eksisterende børn med hele dit hjerte, hvordan kan du så på nogen måde finde mere hjerterum til at elske endnu en?

- Svaret på dette spørgsmål kom i form af vores fjerde barn og anden datter. Lou Sulola Samuel blev født, og fra det tidspunkt hun så ind i vores øjne, var det endeløs kærlighed ved første blik. Hun er for smuk til at kunne beskrives med ord, og vi er glade for, at hun valgte os til at se hende vokse op i de kommende år.

Heidi Klum og Seal har været gift siden 2005.

Annonce