Forsiden lige nu: To unge stukket ned ved gymnasium
.tv lige nu: X Factor: Lars Løkke skrider ind
Den kendte talkshow-værtinde er blevet helt vild med både Danmark og rugbrød - hun synes dog, at rugbrød smager af jord
11:17 - 22. okt. 2009 | Ritzau /Underholdning
Hvis TV-klippet ikke vises indenfor et par sekunder, så hent den nyeste Flash Player for at se Ekstra Bladet TV.


Selv amerikanere kan blive træt af hamburgere og spareribs. Det gælder også talkshow-dronningen Oprah Winfrey. Hun er begyndt at spise rugbrød hver morgen.
Det afslører den amerikanske tv-vært i forbindelse med sit program om Danmark, der blev sendt på amerikansk tv i aftes.
- Jeg elsker det virkelig. Jeg spiser en skive hver morgen. Det er lige som at spise jord, siger Oprah Winfrey.
Programmet om "verdens lykkeligste folk", danskerne, blev lavet i forbindelse med Oprah Winfreys besøg i Danmark sidste måned. Her forsøgte hun forgæves at hjælpe sin hjemby, Chicago, til at vinde OL-værtsskabet i 2016.
I programmet besøger hun blandt andet Stine Holscher, der bor i et "typisk dansk hjem". Mange danskere vil næppe synes, at hjemmet, er så typisk endda. Der er da også tale om en prisvindende arkitektbolig midt i København, hvor de færreste almindelige danskere har råd til at bo.
Indretningen er i et stilrent design, og lejligheden er præget af sine store panoramavinduer med udsigt over byen. Og Oprah bliver tydeligvis også imponeret.
Små danske køleskabe
Men man siger jo, at alt er større i Amerika. Og Oprah er tydeligvis også
overrasket over, at alt er ganske småt. Blandt andet køleskabet, som nok er
lidt klejn, men alligevel har en ganske normal størrelse efter dansk
standard.
- Er det hele dit køleskab? Det er godt nok lille, udbryder Oprah over for Stine Holscher.
Oprahs formål med at lave programmet var blandt andet at undersøge, hvorfor vi danskere er så lykkelige. Her fik hun nogle bud fra 44-årige Nanna Norup, der tog talkshow-dronningen med på rundtur i København.
Nanna Norup kunne fortælle Oprah, hvordan vi i Danmark har gratis uddannelse og sundhedsvæsen, et års barsel, og at vi får understøttelse, når vi bliver fyret. Alt sammen noget, der lyder som ren utopi i USA.
Men hvem ved. Måske er det bare rugbrødet, der gør os danskere glade i låget. Selv om det - åbenbart - smager af jord.
Offer stak hjemmerøvere ned 15:17, 16. mar
Jeltsins datter vil stifte nyt parti 15:14, 16. mar
Domstol afviser Valverdes appel 15:03, 16. mar
Maria Montell gravid igen 14:56, 16. mar
Arbejd stående og tab dig 14:54, 16. mar
Annoncehajer snød Jørgen for 100.000 kr 14:53, 16. mar
Spiddet af karabin til træning 14:50, 16. mar
Spiddet af karabin til træning 14:50, 16. mar
To unge stukket ned ved gymnasium 14:38, 16. mar
Mand dræbt mod grisetransport 12:15, 16. mar
Én meget alvorligt kvæstet ved ulykke 14:17, 16. mar
'Han dræbte ham næsten foran os' 11:05, 16. mar
55 grunde til at kvitte smøgerne 13:44, 16. mar
Maria Montell gravid igen 14:56, 16. mar
![]()
![]()