Indlæser...

Kors for en nøgen Krupa

Dyrevelfærd eller blasfemi? Katolikker ophidsede over modellen Joanna Krupas strategiske placering af kors på nøgenbillede

09:51, 02. dec 2009 | Niklas Roar

Joanna Krupa med glorie og rosenkrans. (Foto: peta.org.uk)
Joanna Krupa med glorie og rosenkrans. (Foto: peta.org.uk)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den katolske model Joanna Krupa.
Den katolske model Joanna Krupa.

Annonce

Annonce

Joanna Krupa er 30 år gammel, men anderledes gammel i gårde, når det gælder disciplinen at klæde sig helt af for at vise sit engagement i dyrevelfærd.

Nu har den polsk-amerikanske model endnu en gang smidt tøjet for PETA (People for the Ethical Treatment of Animals), men det er faldet den katolske kirke for brystet, eftersom hun på et billede er iført vinger og har et stort krucifiks anbragt et strategisk sted.

Ligeledes er der et billede, hvor en topløs Krupa holder sin hund, Rugby, i sine favn, mens en rosenkrans hænger ned fra hendes højre hånd.

Kampagnen går ud på noget med at man skal være 'en engel for dyr' ved at adoptere i stedet for at købe nye dyr.

Det er 'upassende brug af hellige kristne symboler', raser den katolske kirke, der for nylig også har langet ud efter den amerikanske serie 'Curb Your Enthusiasm', der er forlæg for Casper Christensen og Frank Hvams 'Klovn'.

Her kommer hovedpersonen Larry David til at tisse på et billede af Jesus.

Joanna Krupa selv er dog katolik, og derfor pisser kirkens holdning hende af ... så at sige.

- Det er forståeligt, at den katolske liga er bekymret for endnu en sexskandale, men vi taler om noget, der refererer til hunde og katte.

- Som praktiserende katolik er jeg chokeret over, at den katolske liga taler imod mine PETA-reklamer, som jeg er meget stolt af.

- Jeg gør, hvad den katolske kirke burde gøre: Arbejder for at stoppe dyrs meningsløse lidelser - de mest forsvarsløse af alle Guds skabninger, siger hun til E! Online.

Annonce