Indlæser...

Oops!... Hun gør det igen

Bryllupsklokkerne ringer for tredje gang på fem år for Britney Spears. Rygterne siger, at hun er klar til at gifte sig med sin agent-kæreste

15:39, 07. dec 2009 | Sola Kruchov Sørensen

Britney har igen fundet lykken. Det er tredje gang på fem år. (Foto: All Over Press)
Britney har igen fundet lykken. Det er tredje gang på fem år. (Foto: All Over Press)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Cutfather har det lettest! Britney Spears: Cutfather har det lettest!

Annonce

Annonce

Lad os håbe, at tredje gang er lykkens gang for Britney Spears.

Popsangerinden er blevet set med et gigant diamant på sin ringfinger, og det betyder ifølge flere medier, at hun skal giftes med sin agent, den 37-årige Jason Trawick.

En nær ven bekræfter ifølge OK! de glædelige nyheder. Det skriver Daily Star.

- Hun er på ingen måde i tvivl om, at hun vil bruge resten af sit liv sammen med Jason. Hun har allerede diskuteret ægteskab med ham, og de er begge klar til et romantisk bryllup. Jason arbejder hårdt på at vise, hvor dedikeret han er. Han vil giftes med hende, siger kilden.

Godnat, far
Britneys ældste søn Sean Preston på fire skal angiveligt have pustet til Oops!... I Did It Again-stjernens giftelyst ved at kalde Jason Trawick for far.

Da sønnike sagde 'Godnat, far', ramte det den forelskede mor lige i hjertet, beretter familievennen.

- Britneys hjerte smeltede totalt. Det bekræftede, at Jason er den ansvarsfulde og kærlige mand, som hun har behov for i sit liv.

Tredje bryllup på fem år
Det er tredje bryllup på fem år for den 28-årige sangerinde, der er ved at få sit liv tilbage på ret køl efter en lang række skandaler.

I begyndelsen af 2004 giftede hun sig med barndomsvennen Jason Allen Alexander i Las Vegas. Ægteskabet blev dog annulleret efter 55 timer.

Senere samme år giftede hun sig med Kevin Federline. Deres ægteskab holdt lidt længere. De blev skilt igen i 2006, og det blev startskuddet til det totale sammenbrud for Britney, der flere gange blev indlagt til afvænning, mistede forældrerettigheden over parrets to fælles sønner og senere fik sin far som værge.

Annonce