Indlæser...

Arnold indtager Skt. Petri

Den berømte guvernør er klima-klar: Arnold Schwarze- negger har bestilt luksussuite på det fem- stjernede hotel

21:58, 12. dec 2009 | Hans Chr. Blem

Arnold Schwarzeneggers debat i Bella Center med Kofi Annan, Yvo de Boer og Bjørn Lomborg bliver sendt på den amerikanske tv-station CNN. (Foto: colourpress.com)
Arnold Schwarzeneggers debat i Bella Center med Kofi Annan, Yvo de Boer og Bjørn Lomborg bliver sendt på den amerikanske tv-station CNN. (Foto: colourpress.com)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema

Annonce

Annonce
Der er stil over Californiens guvernør, republikaneren Arnold Schwarzenegger.

Når den tidligere film-actionhelt indtager København på mandag, skal han ifølge Ekstra Bladets oplysninger bo på det femstjernede Hotel Skt. Petri.

Det ligger i det tidligere Daells Varehus på hjørnet af Nørregade og Krystalgade ved Nørreport Station i det indre København.

Der har han efter avisens oplysninger lejet en luksussuite.

Hotellet har 270 værelser, hvoraf de 27 er suiter.

Den dyreste suite koster omkring 20.000 kroner pr. døgn, men så får man også stillet en 60 kvadratmeter stor, privat tagterrasse til sin rådighed.

Arnold Schwarzenegger får nogle hektiske dage i København. Han skal bl.a. deltage i klimatopmødet for 80 borgmestre fra hele verden.

På mandag skal han bl.a. på Amalienborg Slot til en reception hos kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, og senere samme aften skal han til et privat arrangement på den amerikanske ambassade.

Møder Lomborg
Tirsdag skal han efter planen ud i Bella Center, hvor han skal diskutere klima med FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan, FN’s klimachef Yvo de Boer og Bjørn Lomborg. Den debat bliver sendt på den amerikanske tv-station CNN.

Onsdag formiddag holder Arnold Schwarzenegger et indlæg i borgmester-klimatopmødet på Københavns Rådhus, hvorefter han menes at rejse hjem.

Arnold Schwarzeneggers stab har af sikkerhedshensyn lagt et røgslør om, hvornår han kommer til København, hvor han skal bo, og hvornår han rejser.

Det var også meningen, at USA’s tidligere præsident Bill Clinton skulle have deltaget i borgmestrenes klimatopmøde, men arrangørerne har intet hørt fra ham, og derfor venter de ikke, at han kommer.

Annonce