Indlæser...

Så er Terminator'en løs i København!

Californiens guvernør Arnold Schwarzenegger ankom mandag aften i limousine og med stor cigar til Hotel Skt. Petri i centrum af København

18:00, 14. dec 2009 (Opdateret tid: 19:22, 14. dec 2009) | Rune Melchior Sjørvad

Annonce

  • Oversæt / Translate
Her ankommer Arnold 'Terminator' Schwarzenegger med vanlig høj cigarføring til Hotel Skt. Petri i centrum af København. (Foto: Mogens Flindt)
Her ankommer Arnold 'Terminator' Schwarzenegger med vanlig høj cigarføring til Hotel Skt. Petri i centrum af København. (Foto: Mogens Flindt)
Arnold på vej ud af sit standsmæssige køretøj foran Hotel Skt. Petri. (Foto: Mogens Flindt)
Arnold på vej ud af sit standsmæssige køretøj foran Hotel Skt. Petri. (Foto: Mogens Flindt)
Autografjægere og amatørfotografer havde taget opstilling for at få et glimt af Hollywood-stjernen. (Foto: Mogens Flindt)
Autografjægere og amatørfotografer havde taget opstilling for at få et glimt af Hollywood-stjernen. (Foto: Mogens Flindt)
  • Tema

Annonce

Annonce

Omgivet af sikkerhedsvagter og autofgrafjægere - og naturligvis med en stor cigar i hånden - ankom Arnold Schwarzenegger tirsdag præcis klokken 18.00 til Hotel Skt. Petri, hvor han skal bo de næste par dage i forbindelse med sit klimabesøg i København.

Det lykkedes for TV2 News at få en kommentar hevet ud af Arnold, da han landede i Kastrup Lufthavn, og her fandt han blandt andet tid til at rose de danske fitness-centre.

- Jeg har været her mange gang i forbindelse med promotion for mine film, og jeg har altid været glad for at være her. I har en masse gode træningscentre, som jeg har haft stor fornøjelse af at benytte, sagde Arnold ifølge TV2 News.

Om sit syn på muligheden for en succefuld klimaaftale brugte Arnold lettere omskrivning af Obamas populære slogan 'Yes we can!', da han udtalte:

- It can be done!

Første programpunkt for Arnold bliver en reception samt en privat middag hos den amerikanske ambassadør Laurie S. Fulton i Charlottenlund i aften. Med ved receptionen vil blandt andet være Århus' borgmester Nicolai Wammen.

High-end reception
Tirsdag aften skal Arnold sammen med 150 prominente gæster desuden deltage i en såkaldt 'High-end reception' i Mogens Dahls Koncertsal i København.

Listen over talere til arrangementet tæller udover Arnold blandt andre modtageren af Nobels fredspris i 2004 Wangari Maathai, Australiens klimaminister Penny Wong samt New Zealands klimaminister Tim Groser.

Bor på Skt. Petri
Onsdag formiddag holder Arnold Schwarzenegger et indlæg i borgmester-klimatopmødet på Københavns Rådhus, hvorefter han menes at rejse hjem.

Under sit ophold i København bor Schwarzenegger på de kendtes nye favorit-hotel 'Hotel Skt. Petri', hvilket i øvrigt er samme hotel, som Paris Hilton boede på, da hun tidligere på året gæstede København.

Annonce