Indlæser...

Arnolds morgentræning

Klimabøffen holder formen ved lige på en kondicykel på hotellet her til morgen

09:40, 15. dec 2009 (Opdateret tid: 10:40, 15. dec 2009) | Erling Tind Larsen, Michael Elsborg

Annonce

  • Oversæt / Translate
Arnold Schwarzenegger kastede sig på cyklen her til morgen. Dog ikke på en cykeltur i klimaets tegn - men derimod en omgang træning. (Foto: Benjamin Kürstein)
Arnold Schwarzenegger kastede sig på cyklen her til morgen. Dog ikke på en cykeltur i klimaets tegn - men derimod en omgang træning. (Foto: Benjamin Kürstein)
  • Tema
  • Bjørn danner par med Wozniackis kæreste Caroline Wozniacki: Bjørn danner par med Wozniackis kæreste

Annonce

Annonce

Californiens guvernør Arnold Schwarzenegger holder formen ved lige, mens han er i København.

Her til morgen kunne forbipasserende således se ham træne i Palmfitness, der ligger i Nørregade i samme bygning som Hotel Skt. Petri.

Iført sandaler, shorts og en hvid t-shirt oksede klimabøffen af sted på en kondicykel, efterfulgt af en omgang vægttræning. Efter i alt tre kvarters træning stoppede Arnold, og kort efter sad han i hotellets café og drak kaffe.

Træningen så ikke ud til at være specielt hårdt for den tidligere så hårdtpumpede filmstjerne.

Rolig aften
Men han bør også være frisk og veludhvilet efter en rolig nat i København.

I går ankom han til reception i den amerikanske ambassadørbolig i Charlottenlund nord for København kl. 19.30. Med ved receptionen var blandt andet Århus' borgmester Nicolai Wammen og tennisspilleren Caroline Wozniacki. Californiens guvernør forlod stedet kort efter klokken 20.30.

I aften skal Arnold sammen med 150 prominente gæster deltage i en såkaldt 'High-end reception' i Mogens Dahls Koncertsal i København.

Listen over talere til arrangementet tæller udover Arnold blandt andre modtageren af Nobels fredspris i 2004 Wangari Maathai, Australiens klimaminister Penny Wong samt New Zealands klimaminister Tim Groser.

Bor på Skt. Petri
Onsdag formiddag holder Arnold Schwarzenegger et indlæg i borgmester-klimatopmødet på Københavns Rådhus, hvorefter han menes at rejse hjem.

Under sit ophold i København bor Schwarzenegger på de kendtes nye favorit-hotel Skt. Petri, hvilket i øvrigt er samme hotel, som Paris Hilton boede på, da hun sidste år gæstede København.

Da Arnold ankom i går, udtrykte han stor glæde over de danske træningscentre.

- Jeg har været her mange gange i forbindelse med promotion for mine film, og jeg har altid været glad for at være her. I har en masse gode træningscentre, som jeg har haft stor fornøjelse af at benytte, sagde Arnold ifølge TV2 News.

Annonce