'Min far kan bare noget, som din far ikke kan. Æv. Bæv.' Man hører det for sig
om nogle år, når Thomas og Nancys to unger, Susan og Austin skal hævde sig
over for de andre i skolegården.
Og de to børn fra Oregon, USA vil have mere ret til at blære sig end så mange andre, for deres far har nemlig selv født dem.
Thomas og Nancy var forleden ude i et skovområde nær deres hjem i Bend i staten Oregon for at vise de to små, sønnen på ca et halvt år og datteren på godt halvandet år, hvad sne er, og hvordan sådan noget nu bruges.
Det blev et par glade timer med højt humør og masser af børnejubel. Og på overfladen lignede den lille familie en hvilken som helst anden amerikansk familie på 'sne-udflugt'.
Men almindelig er familien Beatie langt fra. Thomas er født som kvinde, og da han fik sin sexskifteoperation, blev flere af de kvindelige dele i underlivet siddende.
Derfor besluttede han, da det viste sig, at Nancy ikke kunne blive gravid, at han ville lade sig insiminere og føde deres fælles barn.
Datteren, Susans fødsel gik verden rundt og siden er Austin kommet til. Men nu skulle Thomas så vidt vides vist være færdig med at være kvindemand. Nu vil han hellige faderrollen for sine to poder - selv om han teknisk set er deres mor.
Thomas Beatie skabte revolution ved som mand at bære og føde sine egne børn, men som det fremgår af billederne, er hans indsats faldet særdeles heldig ud.
