Indlæser...
flash! Intl. kendte

Yoko Ono sendte julehilsen til Thy

40 år efter John Lennon og hendes ophold i Thy, sendte Yoko Ono julehilsen med fredsbudskab

22:05, 26. dec 2009 (Opdateret tid: 11:06, 27. dec 2009) | Helle Kastholm Hansen

Det fredselskende par, Yoko Ono og John Lennon - her med sønnen Julian. Foto: AP.
Det fredselskende par, Yoko Ono og John Lennon - her med sønnen Julian. Foto: AP.

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Gammel kærlighed ruster ikke, siger man. Måske er det forklaringen på, at multikunstneren Yoko Ono i 40-året efter sit ophold i Thy sammen med ægtemanden John Lennon lillejuleaften reagerede på en henvendelse fra Thys turistchef med en hilsen indeholdende fredsønsker til mennesker og egn.

Fruens fredsbudskab, der nåede de gæve nordjyder i juledagene var sendt med post, og ifølge hendes repræsentant Jon Hendricks var det Ono meget om at gøre at få fredshilsnen frem til jul.

- Yoko Ono har aldrig glemt sig ophold i Thy, og den måde folk tog imod hende på, erklærede Hendricks.

Ny fredsevent
I brevet foreslog Ono også, at Thy bliver en del af et fredsevent, som hun er i gang med.

I Thy tog det hverken turistchefen, Ole Riis, formanden for kunstforeningen Det Ny Kastet eller teknisk forvaltning i Thisted Kommune lang tid at blive enige om, at det ville være en god idé at sætte Thy på verdenskortet ved at joine Yoko Onos fredsevent. Der er derfor allerede truffet forberedelser til deres deltagelse i fruens kunstprojekt.

'Give Peace A Chance', som John Lennon opførte akustisk i Thy tilføjede ikke bare en klassiker til musikhistorien. Den gav også thyboerne noget at tænke over - selv her 40 år efter.

Annonce