Indlæser...
flash! Intl. kendte

Jessica er skrækslagen for catwalken

Popstjernen er vant til rampelyset, men bange for at gå ved siden af modeller

20:45, 19. jan 2010 | Helle Kastholm Hansen

Jeg var bange for sammenligning med tynde modeller, sagde Jessica Simpson. Foto: AP.
Jeg var bange for sammenligning med tynde modeller, sagde Jessica Simpson. Foto: AP.

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Amerikanske Jessica Simpson, som for tiden er i færd med at indspille sit kommende realityshow, 'The Price Of Beauty' kastede i weekenden glans over Critics Choise Award i Californien, og her betroede hun pressen, at hun var nærmest syg af angst, da hun for nylig besøgte Paris for at gå model.

Catwalken gjorde hende skrækslagen, fordi hun skulle gå på podiet ved siden af de radmagre professionelle modeller, og det havde hun det skidt med. Det skyldes, at hun for ikke længe siden er blevet kritiseret for at have lagt sig ud.

Selv om Jessica besvarede kritikken med, at 'hun er stolt af sin egen krop', indrømmer hun, at noget har hængt ved, og at det at skulle på catwalken som et led i indspilningerne til realityshowet og ønsket om at vise forskelligheden i skønhedsidealer, gjorde hende angst.

- Jeg kastede næsten op af nervøsitet, da jeg skulle gå sammen med de ultratynde piger, sagde hun til US Magazine.

- Det er ikke et problem at gå på en rød løber, men den catwalk var næsten for meget, tilføjede hun.

Annonce