Indlæser...

Jackson-læge ændrer forklaring

Der gik mere end de oplyste to minutter, før Conrad Murray vendte tilbage til den bedøvede Michael Jackson

17:10, 17. feb 2010 | Christian B Jensen

En telefonbesked belaster Conrad Murrays forklaring (Foto:AP)
En telefonbesked belaster Conrad Murrays forklaring (Foto:AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Michael Jacksons tidligere læge, Dr. Conrad Murray, ændrer nu ifølge sin advokat, Michael Flanagan, den forklaring han gav politiet umiddelbart efter sangerens død sidste sommer. Det skriver popnewsdaily.com

- Dr. Murray's tidslinje over begivenhederne på Michael Jacksons dødsdag er forkert. Læger laver fejl. Det er, hvad han gjorde, og så simpelt er det, siger han.

Ifølge de officielle politirapporter, fortalte Murray politiet i Los Angeles, at han gav Michael Jackson Propofol (stærkt bedøvende stof) klokken 10.50, hvorefter han lod ham være alene i to minutter. Da han vendte tilbage til Jackson, begyndte han straks at give hjertemassage.

Men nu er en telefonbesked, som Conrad Murray lagde på anden patients telefonsvarer kl. 11.54 samme dag, blevet offentliggjort.

På beskeden lyder Murray meget rolig, og det harmonerer dårligt med hans forklaring om, at han på det tidspunkt havde givet hjertemassage i over en time.

Politiet i Los Angeles siger ifølge popnewsdaily.com, at Conrad Murray højst sandsynligt lod Jackson ligge i omkring 73 minutter - ikke 2 minutter - efter at have givet sangeren Propofol.

Der forventes, at netop tidslinjen for Dr. Murrays ageren på dødsdagen vil blive et centralt element i anklagerne om ufrivilligt manddrab mod lægen.

Annonce