Indlæser...

Nye beviser mod Jacksons læge: Alarmopkald frigivet

Offentliggørelsen af et opkald fra ambulancen til hospitalet sætter spørgsmålstegn ved Conrad Murrays forklaring om, at Michael Jackson stadig havde puls, da han blev fundet

08:36, 24. feb 2010 | Sola Kruchov Sørensen

Der var ikke meget håb at spore i redderens stemme, da han fortalte hospitalet om den prominente gæst, han var på vej med. (Foto: AP)
Der var ikke meget håb at spore i redderens stemme, da han fortalte hospitalet om den prominente gæst, han var på vej med. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det ser sværere og sværere ud for Conrad Murray. Anklagerne mod ham hober sig op. (Foto: AP)
Det ser sværere og sværere ud for Conrad Murray. Anklagerne mod ham hober sig op. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Der kommer stadig flere beviser mod Michael Jacksons privatlæge dr. Conrad Murray, der er tiltalt for uagtsomt manddrab i forbindelse med popstjernens død.

Senest menes et opkald fra en redder i ambulancen, der hentede livløse Jackson for at køre ham til hospitalet, at sætte spørgsmålstegn ved lægens forklaring.

Forsøgt genoplivning - uden held
I opkaldet, der er blevet offentliggjort på The Suns hjemmeside, kan man blandt andet høre redderen afsløre, at der er tale om den kendte sanger, og at der ikke er meget håb for ham.

'Patienten er Michael Jackson, popsangeren. Ingen puls, ingen vejrtrækning. Reagerer ikke. Forsøgt genoplivning. Uden held', lyder det.

'Vi har gjort alt, hvad vi kan. Vi burde være fremme om fem minutter. Det ser ikke godt ud. Det ser ikke godt ud'.

Endnu et bevis
Båndets ægthed er endnu ikke bekræftet af Los Angeles Fire Department, hvorfra redderen menes at komme. Men hvis det er ægte, er det endnu et bevis mod Conrad Murray, der i forvejen ikke står godt i drabssagen, som indledes mod ham senere på året.

Lægen har tidligere påstået, at Jackson stadig var varm og havde puls, da han fandt ham og sendte ham med en ambulance.

Har ændret forklaring
Netop forløbet, fra lægen gav popstjernen den dødbringende medicincocktail med blandt andet Profol, og til han fandt ham livløs, er afgørende for sagen.

Murray forklarede i første omgang, at han gav medicinen kl. 10.50 og forlod rummet i to minutter, hvorefter han vendte tilbage og fandt sin patient i problemer og straks påbegyndte hjertemassage. Hans alarmopkald fandt dog først sted kl. 12.21.

Det er desuden kommet frem, at han ringede til en anden af sine patienter kl. 11.54 med et testresultat.

En forklaring lægen da også siden hen har ændret med forklaringen om, at han ganske enkelt huskede forkert.

Alligevel vil anklagerne under sagen formentlig slå på, at Murray var væk fra Jackson i mere end en time efter at have givet ham den farlige medicin.

Lyt til redderens opkald til UCLA Hospital på The Suns hjemmeside her.

Annonce