Indlæser...

Paris for fræk for brasserne

En ølreklame med Paris Hilton i hovedrollen kræves forbudt i sambaens hjemland. Se den omstridte reklame her

03:50, 26. feb 2010 | Mikkel Selin

Paris Hilton har igen formået at sætte sindene i kog.(Foto: AP)
Paris Hilton har igen formået at sætte sindene i kog.(Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Paris Hilton er for fræk for Brasilien. Det mener i hvert fald det brasilianske ligestillingssekretariat, som kræver en ølreklame med den blonde hotelarving i hovedrollen forbudt. I reklamen ses Paris Hilton i en stram, sort kjole, mens kun gnubber en øldåse af mærket Devassa mod sin krop.

- Det er en fornærmelse mod kvinder – især blonde kvinder, siger en talsmand for ligestillingssekretariatet, som angiveligt har modtaget adskillige klager over reklamen.

Det kan måske virke besynderligt, at den harmløse reklamefilm kan bringe følelserne i kog i et land, der er berømt for forførende samba og små bikinier. Men landets regler siger, at kvinder ikke må behandles som sexobjekter i ølreklamer, oplyser nyhedsbureauet AP.

- Det handler ikke om den ringe påklædning, men derimod om reklamens sensuelle natur. En kvinde i en bikini på en strand er ikke nødvendigvis sensuel. Det handler om sammenhængen, forklarer Eduardo Correia fra det brasilianske forbrugerråd.

Devassa, som betyder 'frækkert' på portugisisk, kalder Hilton-øllen for ’Bem Loura’: Meget lys.

Se reklamen her:

Annonce