Indlæser...

Tynde Kelly raser mod snyde-rygter

Den 19 kilo lettere Kelly Osbourne er tosset over rygterne om, at hendes nye tynde figur er resultatet af skønhedsoperationer

12:42, 02. mar 2010 | Sola Kruchov Sørensen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Der er på ingen måde snyd med i spillet her. Det er hårdt arbejde, slår den 19 kilo lettere Kelly Osbourne hårdt fast. (Foto: AP)
Der er på ingen måde snyd med i spillet her. Det er hårdt arbejde, slår den 19 kilo lettere Kelly Osbourne hårdt fast. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Det har været hårdt arbejde for 25-årige Kelly Osbourne at smide 19 kilo. Derfor er hun mildt sagt rasende over de rygter, der lige nu florerer om, at hun har tabt sig ved hjælp af operationer.

Hun bruger sin klumme i Closer magazine til at skyde rygterne ned.

'Jeg er så sur over, at der florerer rygter om, at jeg har fået fyld i læberne eller fedtsugning på benene. En har endda påstået, at jeg har fået en gastric bypass. Jeg har 100 procent ikke fået noget af det. Jeg har tabt mig meget i ansigtet, og derfor ser det anderledes ud', raser hun i sin klumme. Det skriver Wenn.

Bange for at blive afhængig
Kelly Osbourne siger, at hun simpelthen ikke tør lægge sig under kniven af frygt for efterfølgende at blive afhængig af den smertestillende medicin, hun vil skulle tage efter operationerne.

'Jeg kan sige med god samvittighed, at den eneste gang, jeg har været i en plastickirurgs konsultation, var sammen med min mor Sharon, og selvom jeg ikke vil afvise, at jeg kan finde på det, når jeg bliver ældre, kan jeg sige, at lige nu kunne jeg aldrig finde på det, selvom jeg ville på grund af min tidligere afhængighed. Jeg vil ikke kunne tage den medicin, de putter dig på'.

'Rygterne er latterlige. De sender det forkerte budskab, fordi jeg har knoklet hårdt i flere måneder - det var ikke den hurtige løsning!', slår hun fast.

Kelly Osbourne har tidligere indrømmet, at hun blev afhængig af stoffer, da hun for alvor blev et kendt ansigt, efter at have været med i realityserien 'The Osbournes'.

Annonce