Indlæser...

Skønhedsguru vild med 'Avatar'

Ole Henriksen mener, at 'Avatar' bør løb med sejren ved Oscar-festen. Se hvem danskeren også mener, bør løbe med de eftertragtede filmpriser

19:34, 06. mar 2010 | Mikkel Selin

Ole Henriksen glæder sig til Oscar-festen: - Det er jo årets højdepunkt, mener han. (Foto: Gregers Tycho)
Ole Henriksen glæder sig til Oscar-festen: - Det er jo årets højdepunkt, mener han. (Foto: Gregers Tycho)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Danske Oscar-nomineringer
Lone Scherfigs engelsksprogede 'An Education' er nomineret til tre Oscar, blandt andet i kategorien bedste film. Udover 'An Education' er Anders Østergaards dokumentarfilm 'Burma VJ' nomineret til en Oscar for bedste dokumentar. Desuden er den danske kortfilm 'The New Tenants', der er instrueret af Joachim Back, blevet nomineret til en Oscar. Endelig er den amerikanske film 'Precious', der er nomineret til seks Oscar, medproduceret af danske Asger Hussain.

Annonce

LOS ANGELES (ekstrabladet.dk): Ole Henriksen vil heppe på storfilmen 'Avatar', når prisen for årets bedste film skal uddeles under Oscar-showet. Den danske skønhedsguru mener nemlig, at temaet for den banebrydende science fiction-film rammer plet.

- Det handler om kampen mellem det gode og det onde, og det er jeg vild med, siger Ole Henriksen, da ekstrabladet.dk møder ham på stamcafeen Le Pain Quotidien i det fashionable West Hollywood.

Danskeren har i ugevis været på farten for at markedsføre sin hudplejeserie, men han er vendt hjem til Los Angeles for at følge prisfesten på nærmeste hold.

- Vi skal selv holde Oscar-fest derhjemme. Det er jo årets højdepunkt, siger Ole Henriksen, hvis spa på Sunset Boulevard betjener Hollywoods største stjerner.

Henriksen mener desuden, at Meryl Streep bør have en Oscar for sin rolle som kokken Julia Child i filmen 'Julia & Julia', mens Jeff Bridges ifølge Henriksen har fortjent at vinde en pris for sin indsats som countrystjerne i 'Crazy Heart'.

Annonce