Indlæser...

Filmstjerne død af overdosis

Den 38-årige skuespiller Corey Haim er død. Han var engang en lovende teenagestjerne, men narkoen ødelagde hans karriere

18:06, 10. mar 2010 | Mikkel Selin

Skuespiller Corey Haim blev 38 år. (Foto: AP)
Skuespiller Corey Haim blev 38 år. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Haim var 16 år, da han fik sit store gennembrud som teen-idol i filmen 'The Lost Boys'. (Foto: AP)
Haim var 16 år, da han fik sit store gennembrud som teen-idol i filmen 'The Lost Boys'. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Hollywood-stjernen Corey Haim, der blandt andet medvirkede i 1980'er-filmen 'The Lost Boys', er fundet død af en overdosis i Los Angeles, oplyser politiet. Det vides endnu ikke, om 38-årige Haim døde af et overforbrug af medicin eller af hårde stoffer. Det skal en obduktion nu afklare.

- Det kan have været medicin eller narko. Hvem ved? Han har tidligere været stofmisbruger, siger polititalsmand Michael Kammert til nyhedsbureauet AP.

Haim blev onsdag morgen fundet livløs i en lejlighed i Los Angeles, hvorefter han blev kørt til Providence St. Joseph-hospitalet i ambulance. Her blev han senere erklæret for død.

Kokain og crack
Corey Haim fortalte i et interview i 2004, at han var narkoman.

- Jeg arbejdede på 'Lost Boys', da jeg røg min første joint. Jeg tog kokain i et år, inden jeg begyndte at misbruge crack, fortalte han til britiske The Sun.

Haim blev flere gange indlagt på klinik til afvænning, men han fortsatte med at tage store mængder receptpligtig medicin som blandt andet Valium.

Barnestjerne
Den canadiskfødte skuespiller begyndte som 10-årig at medvirke i tv-reklamer og fik senere et gennembrud som barnestjerne i filmene 'Murphy's Romance' og 'A Time to Live'. Karrierens højdepunkter var uden tvivl teenagerollerne i 'Lucas' (1986) og 'The Lost Boys' (1987).

Selv om stofmisbruget satte en dæmper på hans lovende skuespillerkarriere, har han i de seneste år indspillet et par tv-film. Haim var godt selv klar over, at narkoen spolerede hans liv.

- Jeg føler, at jeg ødelagde mig selv og dermed ødelagde mulighederne for at arbejde med andre. Det fungerede bare ikke, sagde han i et interview med tv-stationen ABC for tre år siden.

Annonce