Indlæser...
flash! Intl. kendte

Antonio Banderas udnævnt til ambassadør

Antonio Banderas er blevet udpeget af FN til at være med til at bekæmpe fattigdom i verden

23:50, 17. mar 2010 | Ritzau /Underholdning

Annonce

  • Oversæt / Translate
Antonio Banderas er nu ambassadør i godhedens tjeneste. (Foto: AP)
Antonio Banderas er nu ambassadør i godhedens tjeneste. (Foto: AP)

Annonce

FN's udviklingsprogram, UNDP, har udnævnt den spanske skuespiller Antonio Banderas til Goodwill-ambassadør i kampen mod den globale fattigdom.

UNDP siger, at Banderas vil bruge sin stjernestatus til at øge opmærksomheden om FN's såkaldte millennium-udviklingsmål. Ifølge disse mål skal verdens fattigdom halveres senest 2015 gennem bekæmpelse af sult, smittesygdomme, analfabetisme, forurening og diskrimination af kvinder.

- Fattigdom berøver os vort potentiale som et folk, og forhindrer os i at blive alt det, vi ønsker at blive til, siger Banderas i forbindelse med udnævnelsen.

Den 49-årige Banderas er bedst kendt for sine roller i film som 'Shrek' og 'The Legend of Zorro'.

Andre Goodwill-ambassadører for UNDP tæller tennisstjernen Maria Sharapova, den japanske skuespiller Misako Kono og Norges kronprins Haakon Magnus.

Annonce