Indlæser...
flash! Intl. kendte

Anna Nicole havde ikke fået en krone

Havde regnet med 1,6 mia.: Afdøde Anna Nicole Smith lå i bitter arvestrid med familien til hendes 90 år gamle milliardær-mand, som døde 14 måneder efter brylluppet. Efter 15 år er sagen afsluttet, og der er ikke afset så meget som en krone til Anna Nicole Smiths arving, den treårige datter Dannielynn Birkhead

23:01, 19. mar 2010 | David Andersen

Anna Nicole Smith arver intet efter sin milliardærmand. (Foto: AP)
Anna Nicole Smith arver intet efter sin milliardærmand. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Playboy-modellen og reality-stjernen Anna Nicole Smith, som døde af en overdosis i 2007, 39 år gammel, havde siden sin milliardær-mand J. Howard Marshall's død i 1995 ligget i en bitter arvestrid med mandens søn.

Smith følte sig berettiget til 300 mio. dollars (1.6 mia. kroner) af mandens formue på anslåede 1,6 mia. dollars (8,8 mia. kroner).

Nu er der imidlertid faldet endelig dom i sagen, og Anna Nicole Smith ville ikke have fået en krone.

Det rammer nu hendes datter, treårige Dannielynn Birkhead, som var enearving efter sin mor, og som ved seneste afgørelse før den endelige appelsag havde fået stillet 88 mio. dollars (483 mio. kroner) i udsigt.

63 års aldersforskel
Smith og Marshall giftede sig i 1994 til hans families store fortrydelse.

Modellen var 26 år gammel og olie-milliardæren 89, der var altså 63 års aldersforskel, så der var ikke mange, der troede på, at hun giftede sig for kærlighedens skyld.

Da Marshall døde året efter, gik en af vor tids mest profilerede retssager i gang.

Ingen af de to oprindelige rivaler - Smith og Marshalls søn - er i live i dag. Men sagen sikrer, at hele formuen bliver i Marshall-familiens hænder, skriver amerikanske medier, bl.a. USA Today.

Omregninger fra dollars til kroner i denne artikel er foretaget ud fra dagskursen på valutakurser.dk.

Annonce