Indlæser...

Kirsten Dunst overvandt depression

Stjerneskuespilleren Kirsten Dunst har fællestræk med sin nuværende arbejdsgiver, Lars von Trier

07:15, 03. aug 2010 | Allan Lykke

Hollywood-divaen Kirsten Dunst med tysk-skandinaviske aner har ladet sig behandle for depression, som hun kalder 'en temmelig seriøs sygdom'. I den forgangne uge præsenterede Lars von Trier Kirsten Dunst på sit stjernehold til optagelserne af filmen 'Melancholia'.(Foto: AP)
Hollywood-divaen Kirsten Dunst med tysk-skandinaviske aner har ladet sig behandle for depression, som hun kalder 'en temmelig seriøs sygdom'. I den forgangne uge præsenterede Lars von Trier Kirsten Dunst på sit stjernehold til optagelserne af filmen 'Melancholia'.(Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
Kirsten Dunst er mest kendt for sin rolle som Spidermans kæreste i Spiderman-filmene.(Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Med fornavnet Kirsten aner man en dansk forbindelse for Lars von Triers kvindelige Hollywood-stjerne i instruktørens kommende film, ’Melancholia. Men hos amerikaneren med efternavnet Dunst er det nu tysk blod efter faren og svensk efter moren, der ruller i hendes årer.

Men Kirsten Dunst har også fællestræk med den uberegnelige, danske filminstruktør. Som von Trier har hun sine mørke stunder, der kan gå over i deciderede depressioner, og for to år siden fandt hun det på tide at gøre noget ved det.

Hun lod sig indlægge til behandling på klinikken Cirque Lodge i staten Utah – men ikke for at gå på alkohol- og stofafvænning, som det blev antydet i pressen på den tid.

– Jeg lod mig indlægge for depression, afslørede hun, da hun var vel udskrevet igen.

Løgnehistorier
– Jeg havde mine kampe. Heldigvis havde jeg ressourcerne til at rejse et sted hen og passe på mig selv. Min familie og mine venner syntes, det var en god idé, men jeg vidste ikke, hvor jeg skulle tage hen. Min læge anbefalede Cirque Lodge.

Dunst sagde på det tidspunkt, at hun havde besluttet sig for at udtale sig om behandlingen på grund af de ukorrekte historier, der havde været fremme om hendes liv. F.eks. hed det, at filmstjernen var blevet fyret som ansigt for modehuset Miu Miu på grund af sin ustabile karakter. Men det havde aldrig været meningen, at engagementet skulle vare længere end seks måneder.

Seriøs sygdom
– Det har været smertefuldt for min familie og mine venner at læse om. Alle har følt sig nødsaget til at forsvare mig. Det har bragt dem i en defensiv position. Nu, da jeg er stærkere, kan jeg selv råbe op.

Og Dunst gør også opmærksom på, at ’mentale sygdomme ikke kender til høj eller lav’.

– De kan ramme alle. Depression er en temmelig seriøs sygdom og bør ikke omtales spøgefuldt, siger hun.

Nu er hun altså frisk igen, og ellers må Lars von Trier jo træde til på sit specialistområde med nogle gode råd. all@eb.dk / Foto: AP

Depression er en temmelig seriøs sygdom og bør ikke omtales spøgefuldt

Annonce