Indlæser...

Britney havde sex foran bodyguard

Britney Spears tidligere bodyguard har lagt sag an mod popstjernen. Hun anklages for at have haft sex foran bodyguarden

03:01, 09. sep 2010 | Ritzau /Underholdning, Pernille Christensen

En tidligere bodyguard sagsøger nu den amerikanske popstjerne Britney Spears for sexchikane. (Foto: AP)
En tidligere bodyguard sagsøger nu den amerikanske popstjerne Britney Spears for sexchikane. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Se verdens frækkeste kjole Britney Spears: Se verdens frækkeste kjole

Annonce

Annonce

En tidligere bodyguard for Britney Spears sagsøger nu den amerikanske popstjerne for sexchikane.

Bodyguarden Fernando Flores siger, at Spears flere gange viste sig nøgen for Flores, og at hun også havde sex, mens han var til stede.

Flores anklager også 28-årige Spears for at have forårsaget følelsesmæssig smerte ved at have voldelige skænderier med hendes kæreste foran sine to børn og bande af bodyguarden for at få bragt drikkevarer til sig.

Britney Spears' advokat afviste onsdag at kommentere sagen.

Seksuelle handlinger
Ifølge retspapirerne begyndte Flores at arbejde for Spears i februar 2010. Han hævder, at sangerinden flere gange kaldte Flores ind på sit værelse, hvor hun var nøgen, og at hun foretog 'talrige seksuelle handlinger' foran ham.

Ifølge hjemmesiden tmz.com opstod en af de påståede episoder, da Spears iført en hvid blondekjole med vilje tabte noget på gulvet og samlede det op ved at bøje sig forover foran Flores.

Som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, så har sangerindens forhenværende livvagt også beskyldt hende for at have mishandlet sine sønner - fireårige Sean Preston og Jayden James på tre år.

Annonce