Indlæser...

Angelina og Anders Fogh står sammen

Både Angeline Jolie og Anders Fogh Rasmussen fordømmer den præst, der vil brænde koraner af på årsdagen for terrorangrebet mod USA

08:11, 09. sep 2010 | Pernille Christensen

Angelina Jolie kan ikke finde ord for sin modstand mod planerne om at brænde Koranen. (Foto: AP)
Angelina Jolie kan ikke finde ord for sin modstand mod planerne om at brænde Koranen. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
Anders Fogh Rasmussen frygter for soldaternes sikkerhed i Afghanistan, hvis Koranan brændes af på lørdag. (Foto: AP) Se stort billede | Del
  • Tema
  • GALLERI: Vintervejr i Europa Pakistan: GALLERI: Vintervejr i Europa

Annonce

Annonce

På lørdag er det ni år siden, at USA blev ramt af det historiske terrorangreb, der sendte World Trade Center og knap 3000 personer i graven.

For at markere årsdagen vil Terry Jones, der er præst for en lille kristen menighed i Gainsville, Florida, lave bål af 200 eksemplarer af Koranen.

LÆS OGSÅ: 'Idiotisk' præst står fast på koran-bål

Præstens planer om koran-afbrændinger er fuldstændigt uacceptabelt. Det er Angelina Jolie og Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, rørende enige om.

- Selvfølgelig ikke, selvfølgelig ikke, svarede Angelina Jolie, da hun blev spurgt, om hun støtter bog-bålet i Florida.

Frygter for soldaterne
Skuespilleren er i disse dage i Pakistan for at øge fokus på den katastrofe, der har ramt landet i forbindelse med de altødelæggende oversvømmelser.

- Jeg har ikke ord til at beskrive min modstand mod at brænde en religiøs tekst, sagde Jolie til Reuters.

Den tidligere danske statsminister og nuværende generalsekretær for Nato, Anders Fogh Rasmussen deler Angelinas holdning. Sammen med Det Hvide Hus har Fogh udtrykt bekymring for, hvilken konsekvens afbrændingerne vil have for soldaterne i Afghanistan.

Trods den massive kritik fra hele verden, har Terry Jones ingen planer om, at droppe koran-afbrændingen.

Annonce